Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

To bliver alvorligt kvæstet, da varebil rammer Falck-bil i nødsporet

Fem blev bragt på hospitalet efter en ulykke på Køge Bugt Motorvejen, hvor en Falck-bil blev ramt i nødsporet.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

To personer er tirsdag formiddag kommet alvorligt til skade i en ulykke på Køge Bugt Motorvejen.

En af dem er en Falck-ansat.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Vestegns Politi Peter Grønbek. De tilskadekomne er uden for livsfare.

I alt blev fem kvæstet ved ulykken. De tre andre er ikke kommet alvorligt til skade.

Ulykken skete, da en varebil kørte ind i en bil fra Falck, der holdt i nødsporet for at skifte hjul på en anden varevogn.

»En varebil kører ind i nødsporet og rammer denne Falck-bil. Efterfølgende bliver de her personer ramt - herunder en Falck-redder, som kommer alvorligt til skade og bringes til hospitalet. Det er ikke livstruende«, siger vagtchefen.

Falck bekræfter også over for Ritzau, at en af deres medarbejdere er kommet til skade ved ulykken.

»Han er blevet kørt til Rigshospitalet med politieskorte for at blive behandlet. Han var klar og ved bevidsthed og er nu i operation på Riget. Det er alvorligt, men ikke kritisk«, udtaler pressechef i Falck Nis Peder Kolby i en mail.

Politiet modtog meldingen om ulykken klokken 10.03. Klokken 11.45 oplyser politiet, at der er en vognbane afspærret ved ulykkesstedet, da der fortsat arbejdes på at få fjernet et køretøj efter ulykken.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden