Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

Arkiv: Logo for audi:

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mistænkt er nu varetægtsfængslet: Sort Audi kører vanvidskørsel i København: To mænd påkørt

Mange måtte springe til side, da en bil kørte vanvidskørsel gennem København. En mand er varetægtsfængslet.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En ung mand er søndag blevet varetægtsfængslet og sigtet for at bringe andre menneskers liv og helbred i fare, da han kørte vanvidskørsel i Københavns gader.

Episoden fandt sted lørdag aften. Her blev en svensk og en norsk mand ramt, da en gerningsmand i en sort Audi ifølge politiet blandt andet kørte over et fodgængerfelt med cirka 100 kilometer i timen i det indre København.

Den svenske mand blev indlagt med adskillige knoglebrud og blev betegnet som slemt tilredt uden at være i livsfare.

Den norske mand fik kørt sin fod over og er udskrevet, oplyser Københavns Politi.

Adskillige mennesker måtte springe til siden for at undgå at blive ramt af bilen.

Politiet anholdt fem mænd fra det københavnske bandemiljø, som ifølge politiet 'har forbindelse til bilen'.

De blev søndag eftermiddag fremstillet i grundlovsforhør i Københavns Dommervagt. Grundlovsforhøret foregik for lukkede døre, og der blev indført navneforbud i sagen.

Fire af mændene blev siden løsladt, mens sigtelsen imod dem er opretholdt. Den femte mand blev varetægtsfængslet indtil tiende september.

Københavns Politi ønsker ikke at oplyse alder på den varetægtsfængslede mand.

Det fremgår af sigtelsen, at de fem i forening kørte vildt og på en 'hensynsløs måde' af ren og skær kådhed.

Den første påkørsel fandt sted tæt på Holmens Kanal. Det næste ved Toldbodgade.

Da politiet fik anmeldelsen om det første uheld, satte man efter den sorte Audi, men måtte stoppe op for at yde livreddende førstehjælp til den mand, der havde pådraget sig adskillige knoglebrud.

Senere blev de fem unge mænd anholdt ved Gefionspringvandet på Langelinie.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden