Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Problemer hos TDC kan gøre det svært for selskabets mobilkunder at få fat på hjælp hvis man er kommet til skade (arkiv)

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mange mobilkunder hos TDC kan ikke ringe til alarmcentralen

Der er driftsforstyrrelser hos TDC på 2G- og 3G-nettet. Fyn, Sjælland, Bornholm og Øerne kan være berørt.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Problemer på 2G- og 3G-netværket hos TDC torsdag betyder, at brugere ikke kan komme igennem til blandt andet alarmcentralen.

Det skriver TDC i en pressemeddelelse.

Nedbruddet strækker sig over mobilnetværket på Fyn, Sjælland, Bornholm og Øerne. Men der kan også forekomme problemer andre steder i landet.

»Det betyder desværre også, at man ikke kan ringe 112 fra en mobil på TDC’s netværk på store dele af Sjælland«, skriver selskabet og tilføjer, at kunder, der benytter fastnet- og 4G-mobiltelefoni, ikke er berørt.

TDC anbefaler, at man slukker telefonen, piller SIM-kortet ud og genstarter telefonen, hvis borgere skal ringe 112. Det giver mulighed for nødopkald.

Det er ikke første gang, at Region Syddanmark oplever problemer med TDC's netværk, påpeger koncerndirektør Kurt Espersen.

»Det er fire til fem gange inden for de seneste fire måneder, at vi har oplevet, at vores vigtigste kommunikationskanal forsvinder«.

»Det er vores vigtigste redskab til, at patienter kan komme i kontakt med os og holde vores interne kommunikationsmidler i gang, så vi kan sende medarbejdere derhen, hvor der er behov for det«, siger han.

Koncerndirektøren påpeger, at det er sygehusene, der er værst ramt. Senere på ugen skal regionen holde et møde med TDC, hvor sagen skal drøftes.

Region Hovedstadens Akutberedskab advarer også borgere om problemet på Twitter.

»Der er driftsforstyrrelser på TDC's netværk. Hvis du har TDC, kan du ikke komme i kontakt med Akutberedskabet«, står der.

Beredskabet anbefaler, at borgere, der ønsker hjælp, kan låne en telefon, der er på et andet netværk.

Rigspolitiet skriver ligeledes om nedbruddet på Twitter:

»TDC har nedbrud på flere netværk, hvilket påvirker mange kunder. 4G-nettet virker«.

»Er du TDC-kunde, og har du ikke 4G-dækning, så find en fastnettelefon og brug denne, hvis du skulle have brug for at ringe 112 eller 114«.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden