0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

26-årig passager omkommer i soloulykke på Motorring 3

En 26-årig mand er død i en ulykke på Motorring 3 tirsdag aften. En 25-årig mand er indlagt med kvæstelser.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En 26-årig mand fra Greve er sent tirsdag aften omkommet i en soloulykke på Motorring 3 i Brøndby.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Vestegns Politi Torben Wittendorf natten til onsdag.

Politiet fik anmeldelsen om ulykken klokken 23.51.

»Der er tale om en bil, som på en eller anden måde kommer til at snurre rundt. Passageren i bilen bliver kastet ud og dør på stedet«, fortæller vagtchefen.

Bilens fører, en 25-årig mand fra Gladsaxe, er indlagt på hospitalet med kvæstelser. Ifølge politiet er han umiddelbart ikke i livsfare.

»De er ikke kørt ind i noget«, konstaterer Torben Wittendorf.

»Vi har talt ganske kort med føreren af bilen, men han kan ikke huske noget, så vi ved ikke, hvordan ulykken er sket. Det skal en bilinspektør klarlægge,« tilføjer han.

Torben Wittendorf understreger, at der ikke er noget, der tyder på, at de to kammerater har kørt for stærkt.