0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sigtelse: 58-årig blev stukket ihjel i sit hjem i Erritsø

En 51-årig mand nægter sig skyldig i drab. Manden er blevet varetægtsfængslet i fire uger.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En 58-årig mand, der blev fundet død i sin bolig torsdag morgen, blev dræbt af adskillige knivstik i bryst- og maveregionen.

Det er netop kommet frem ved et grundlovsforhør i Retten i Kolding, skriver Fredericia Dagblad.

En 51-årig mand er sigtet for drabet. Han nægter sig skyldig.

Ifølge sigtelsen blev manden dræbt natten mellem onsdag og torsdag i sin villa på Ekkodalen 32 i Erritsø ved Fredericia.

Den 51-årige blev anholdt torsdag kort før klokken 19. I samme ombæring blev en 49-årig kvinde anholdt. Hun blev dog senere løsladt.

Anholdte har relation til den dræbte

Fredag morgen udsendte politiet en pressemeddelelse om anholdelsesaktionen. I den forbindelse kunne man fortælle, at parterne kendte hinanden.

»De anholdte har en relation til den 58-årige, der ikke er af familiær karakter«, lød det i pressemeddelelsen.

Fredericia Dagblad skriver, at manden ikke ønsker at udtale sig ved grundlovsforhøret, der blev holdt for lukkede døre.

Dommeren har besluttet, at manden skal varetægtsfængsles i foreløbig fire uger. Den kendelse kærede manden ikke, oplyser politiet i en pressemeddelelse.

ritzau

Læs mere: