Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Teltlejr uden flygtninge har kostet 20 millioner kroner

I 2016 stoppede opvarmningen af teltlejren på Vordingborg Kaserne. Men det koster stadig at vedligeholde den.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Landets sidste operationelle teltlejr har aldrig haft en eneste beboer, men den har kostet millioner at opretholde.

Udgifterne til lejren er fra 2015 til august i år løbet op i 20,8 millioner kroner. Det viser en aktindsigt fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ifølge det regionale medie Sjællandske.

Lejren blev opført på Vordingborg Kasernes område i 2015 i al hast, da flygtninge begyndte at gå op ad motorvejen fra Rødby. Men den nåede aldrig at få en beboer.

Teltlejren er i dag den sidste i landet, som kan tages i brug i samme dag, hvis det bliver nødvendigt.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) oplyser i et svar til Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg, at han vil opretholde lejren, men måske foretage nogle ændringer, skriver Sjællandske.

Fra 2015 til 2016 blev teltlejren varmet op, og det kostede 2,9 millioner kroner ifølge Sjællandske.

I 2016 var en stor udgift til lejren, da der blev tilsluttet el og vand, og det år køb udgifterne sig op til 11,1 millioner kroner.

Flygtningestrøm nødvendiggjorde teltlejre

Indtil videre har lejren kostet 600.000 kroner i 2019. I 2018 kostede lejren 1,6 millioner kroner i vedligeholdelse.

Tidligere var der også Søgårdlejren ved Kliplev. Men den er nedlagt. Teltene er pakket sammen, og de opbevares i en halv på området.

Samlet har Søgårdlejren og lejren ved Vordingborg kostet 59,7 millioner kroner, skriver Sjællandske.

Den daværende regering argumenterede for nødvendigheden af teltlejrene, da flygtningestrømmen voksede betydeligt i 2015. Her søgte 21.316 personer om asyl i Danmark mod 7557 i 2013 og 14.792 i 2014.

Allerede i 2016 faldt antallet af asylansøgere dog til 6266, og i 2018 lå det på 3559. Til og med maj i 2019 har der været 995 asylansøgninger i Danmark.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden