0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nye tal: Otte gange større risiko for skader på løbehjul end cykel

Tal fra Odense viser, at risikoen for at få en skade er otte gange så stor på elløbehjul som på cykel.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Nye tal fra Odense Universitetshospital indikerer, at risikoen for at komme til skade, er markant større på elløbehjul end på cykel. Det skyldes bl.a. at elløbehjulet ikke er så stabilt som cyklen, og man derfor nemmere vælter.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Risikoen for at komme til skade er otte gange større, hvis du kører på elløbehjul frem for at køre på cykel.

Det viser en undersøgelse foretaget af Ulykkes Analyse Gruppen på Odense Universitetshospital.

Lægerne baserer undersøgelsen på tal fra Odense, hvor der har været adgang til motoriserede løbehjul siden 1. juli.

»Vores undersøgelse viser, at risikoen er otte gange større ved brug af løbehjul. Det kommer lidt bag på os«, siger overlæge Niels Dieter Röck.

Han understreger, at talgrundlaget ikke er stort og udelukkende baserer sig på skader registreret siden 1. juli.

Frem til 6. september har der i Odense været registreret 22 skader som følge af brug af elløbehjul.

Det svarer til cirka ti skader per måned.

Odense Universitetshospital behandler til sammenligning cirka 130 skader om måneden efter uheld med cykler.

De skader, der registreres ved brug af løbehjul, svarer til skaderne ved brug af cykel. Det er for eksempel forstuvninger eller brud på led og knogler.

Det er også skader i ansigtet og tandskader.

Man kan let få overbalance

På baggrund af undersøgelsen anbefaler overlægen, at man tager sine forholdsregler, hvis man har tænkt sig at tage en tur på elektrisk løbehjul.

»Vi anbefaler, at man bruger hjelm, men også at man øver sig, inden man kører ud i trafikken på løbehjul«.

»Løbehjulet er ikke så stabilt som cyklen, og har man for eksempel en skuldertaske på, så kan man let få overbalance«, siger Niels Dieter Röck.

Forsøget med elløbehjul trådte i kraft i januar i år. Der findes flere udbydere af de motoriserede løbehjul i byer som København, Odense, Aarhus og Vejle.

Ordningen skal efter planen evalueres i 2020.

Forsikringsselskabet Tryg har tidligere råbt vagt i gevær og efterlyst en hurtigere evaluering.

»På nuværende tidspunkt har vi omkring tre henvendelser om ugen, hvor elløbehjul er involveret«.

»Blandt dem er også sager med personskade af mere alvorlig karakter, og vi frygter, at der vil ske ulykker med fatal udgang, hvis der ikke handles nu«, udtalte Charlotte Dietzer, skadechef hos Tryg, i en pressemeddelelse 30. august.

ritzau

Læs mere: