Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er alt for dyrt: Regeringen dropper endegyldigt Lindholm som udrejsecenter for kriminelle udlændinge

Efter at være sat i bero er planerne for et udrejsecenter på Lindholm nu helt stoppet, siger ministerium.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) standser endegyldigt planer om udrejsecenter for kriminelle udlændinge på øen Lindholm.

Det skriver Udlændinge- og Integrationsministeriet i en e-mail.

»Det er ret dyrt at sejle kriminelle udlændinge i pendulfart mellem Lindholm og fastlandet. En overnatning på øen koster det samme som en overnatning på et luksushotel«.

»Men får det flere til at rejse hjem? Næppe. Det er penge ud af vinduet. Nu går vi i gang med at finde en billigere løsning. Kriminelle udlændinge er ikke velkommen i Danmark. De skal rejse hjem«.

»Jeg er klar til at gå meget langt for at sikre det. Men det skal være politik, hvor vi bruger pengene fornuftigt«, skriver Mattias Tesfaye i samme e-mail.

Ifølge ministeriet ville de forventede årlige udgifter per person på Lindholm være på en million kroner mod for nuværende 300.000 på eksisterende udrejsecentre.

Regeringen vil nu søge andre løsninger end Lindholm, når det kommer til kriminelle, udviste udlændinge.

Idéen om at lave et udrejsecenter på øen i Stege Bugt, der tidligere har været brugt som forskningscenter, blev præsenteret i efteråret 2018 i forbindelse med finansloven for 2019.

»De vil ikke være i fængsel. Der vil være en færgedrift frem og tilbage til øen, men færgen vil ikke sejle i døgndrift, og man skal være på udrejsecentret om natten. Så vi har mere styr på, hvor de er henne«, sagde daværende finansminister og næstformand i Venstre Kristian Jensen på det tidspunkt.

Idéen blev kritiseret både for potentielt at være i strid med folkeretten og for at være en ganske dyr løsning.

Den blev samtidigt et omdrejningspunkt i valgkampen, da den blev omtalt som symbolpolitik af blandt andre Radikale Venstre.

/ritzau/

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden