Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningKøbenhavns Politi har afspærret en del af Nørrebro omkring Den Røde Plads. Afspærringen vil blive opretholdt en times tid endnu. Det skriver Københavns Politi på Twitter.
På Bragesgade fra Nørrebrogade til Mimersgade samt Nørrebrogade fra Farumgade til Fredensborggade er der spæret af.
»Vi er ude for at undersøge et mistænkeligt forhold, og derfor har vi valgt at afspærre et større område af sikkerhedsmæssige årsager«, siger vagtchef hos Københavns Politi Jesper Frandsen til TV 2 Lorry omkring klokken 15.30.
Hvad det mistænkelige forhold er, vil vagtchef Jesper Frandsen ikke komme nærmere ind på, da TV 2 Lorry taler med ham.
Ifølge indsatsleder ved Københavns Politi Mads Østermark, så skyldes afspærringen på Nørrebro, at de undersøger et køretøj, hvor der muligvis er sprængstof i.
»Vi ved ikke, om det er sprængstof, men i disse tider undersøger vi alt«, siger han til TV 2.
Hærens Ammunitionsrydningstjenetse (EOD) er tilkaldt.
Vi er fortsat tilstede i Bragesgade og afspærring vil blive opretholdt et par timer endnu. Vi undersøger et mistænkeligt forhold omkring et parkeret køretøj, og EOD er tilkaldt for at yde teknisk bistand. Ingen yderligere oplysninger på nuværende tidspunkt. #politi.dk
— Københavns Politi (@KobenhavnPoliti) September 21, 2019
Afspærringen har tidligere ført til flere strandende busser i området. Nu er linje 350S og 5C akut omlagt i begge retninger og betjener ikke Nørrebro St. samt Nørrebrohallen, som Din Offentlige Transport skriver.
Politiken forsøger at få en kommentar fra Københavns Politi.