0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Rekordmange lastbiler kører ind på de danske veje

Flere lastbiler på de danske veje er et tegn på god økonomisk aktivitet i samfundet, vurderer iagttagere.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Joachim Ladefoged (arkiv)
Foto: Joachim Ladefoged (arkiv)
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Et rekordhøjt antal lastbiler kørte sidste år ind på de danske veje, og det bliver af iagttagere tolket som et sundhedstegn for økonomien.

Udviklingen i lastbiltrafikken fremgår af den årlige rapport over det danske statsvejnet fra Vejdirektoratet.

Den seneste udgave kan fortælle, at antallet af lastbiler, der kører ind i Danmark, sidste år steg med 1,7 procent i forhold til året før.

I konkrete tal betyder det, at der i gennemsnit kørte godt 6400 lastbiler i Danmark hver eneste dag sidste år. Det er et historisk højt tal - og en stigning på omkring 40 procent på ti år.

Ifølge Kasper Rosenstand, afdelingsleder i Vejdirektoratet, afspejler udviklingen en god økonomisk aktivitet i det danske samfund.

»Det er et udtryk for, at ligesom Danmark oplever vækst, så er der forbrugere, der køber flere varer. Og de varer skal jo fragtes fra produktionsapparatet hjem til slutbrugeren«.

»Det er det, lastbilerne bidrager til, og det er det, der betyder, at der kommer flere lastbiler ud på vejene«, siger Kasper Rosenstand.

Også hos Dansk Erhverv bliver den øgede lastbiltrafik tolket som et signal om, at der er fremgang i den danske økonomi.

»Lastbiltrafikken er en god og tidlig indikation for, hvordan den økonomiske temperatur er lige nu«, siger Kristian Skriver Sørensen, økonom i Dansk Erhverv.

De flere lastbiler er dog ikke kun positivt nyt.

De er nemlig med til at øge presset på det danske vejnet, der i forvejen skal håndtere en stigende persontrafik.

Hos Vejdirektoratet forsøger man at afhjælpe problemet ved at give den bedst mulige trafikinformation til trafikanterne på eksempelvis Twitter eller i radioen.

Også fra politisk side bliver der gjort noget for at imødekomme den øgede trafik. For nylig blev det således besluttet at udvide det antal af motorvejsstrækninger, hvor lastbiler ikke må overhale.

Det er et tiltag, som Vejdirektoratet i disse uger er ved at implementere.

ritzau

Annonce