0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fem er blevet dræbt i fem trafikulykker lørdag

Det er ti gange så højt som dagsgennemsnittet sammenlignet med årets første otte måneder.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Artiklen er opdateret med et femte trafikdrab.

Fem personer er dræbt i trafikulykker lørdag.

Vejdirektoratets foreløbige ulykkestal viser, 117 personer har mistet livet i trafikulykker i de første otte måneder af 2019. Det svarer til 14 personer om måneden. Fem dræbte på en dag svarer til ti gange så mange som gennemsnittet pr. dag fra januar 2019 til august 2019.

I hele 2018 blev 171 personer dræbt i trafikulykker.

Trafikulykkerne er spredt i hele landet.

Mand omkommet efter sammenstød med bus i Gilleleje

Et ildebefindende var ifølge politiet muligvis årsagen til, at en ældre mand kørte ind i en modkørende bus.

Tidligt lørdag aften har en 93-årig mand fra Gilleleje mistet livet i en trafikulykke.

Manden kom kørende i sin bil på Smidstrup Strandvej, da han af uvisse årsager kørte frontalt ind i en bus fra Movia, der kom kørende i modsatte retning.

Det oplyste Dan Houtved, vagtchef ved Nordsjællands Politi, til TV2 Lorry.

Ung mand død efter soloulykke nær Svendborg

En alvorlig trafikulykke nær Svendborg har lørdag aften kostet en 27-årig mand livet i en soloulykke, skriver Ritzau.  En 60-årig medpassager er hårdt kvæstet.

Der var tale om en soloulykke, hvor føreren af ukendte årsager mistede herredømmet over bilen.

Motorcyklist død efter sammenstød med traktor i Randers

En 52-årig mand er lørdag eftermiddag afgået ved døden efter en trafikulykke.

Det oplyste Lars Bisgaard, vagtchef ved Østjyllands Politi, til Ritzau.

Ulykken skete på Grenåvej i Randers, hvor den 52-årige motorcyklist kørte ind i en traktor, der var ved at krydse vejen.

I traktoren var en 75-årig mand. Han kom ikke til skade i forbindelse med ulykken, oplyste vagtchefen.

Kollision med lastbil koster bilist livet nær Hundested

En 18-årig mand mistede natten til lørdag livet i en voldsom trafikulykke nær Hundested i Nordsjælland.

Det oplyste Nordsjællands Politi til B.T.

Tidligere lørdag morgen fortalte politiets vagtchef David Buch til Ritzau, at en lastbil og en personbil var kørt frontalt sammen. Det er føreren af personbilen, der er blevet dræbt.

Ifølge TV 2 Lorry har den 51-årige mand, der kørte lastbilen, været til tjek på sygehuset, men er ikke kommet alvorligt til skade.

Teenager dræbt på knallert

Natten til lørdag var to teenagere på vej over den gamle Lillebæltsbro på en knallert, da det gik galt.

På broen ramte de en kantsten og væltede over i en jerndrager. Ingen af dem bar styrthjelm. En 17-årig dreng blev dræbt, mens en 19-årig mand blev alvorligt kvæstet, skriver Ritzau.

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts