0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

SF og R kræver ny måde at tælle de voksne i børnehaverne

De officielle normeringstal afspejler ikke virkeligheden. Sådan lyder kritik forud for finanslovsforhandlinger, hvor minimumsnormeringer skal diskuteres.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn

Henover foråret og sommeren var der demonstrationer i store dele af landet på grund af mangel på pædagoger i daginstitutionerne. Blandt andet i København, hvor omkring 10.000 børn og forældre var mødt op.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Hvor mange børn må der ifølge loven højst være per voksen i landets vuggestuer og børnehaver? Og hvor meget må det koste? De spørgsmål skal regeringen og dens støttepartier SF og R forsøge at blive enige om under de igangværende finanslovsforhandlinger, når minimumsnormeringerne kommer på bordet.

Ifølge de officielle normeringstal fra Danmarks Statistik, hvoraf de nyeste blev offentliggjort forleden, er der 3,1 vuggestuebarn per voksen og 6,2 børnehavebørn per voksen. Tallene er meget tæt på den normering, som forskere, fagforeninger, flere partier samt forældre anbefaler og ønsker sig. Så hvad er problemet?

Vi vil gerne have en kvalitetssikret minimumsmodel

Problemet er, siger kritikere, at det regnestykke, der ligger til grund for sluttallene, ikke afspejler virkeligheden.

Både SF, Radikale Venstre og forældre vil nu have Finansministeriet til at komme med nye tal i forbindelse med finanslovsforhandlingerne. De officielle normeringstal har mødt kritik, fordi de blandt andet medregner lederne.

»I SF synes vi, det er vigtigt, at man trækker ledere fra, fordi ledere jo mange steder ikke er hos børnene på gulvet. Vi vil gerne have en kvalitetssikret minimumsmodel, og den vil vi bede Finansministeriet om at regne på – og ikke tage ledere med«, siger Jacob Mark, der er partiets børneordfører.

»Den model, vi har lagt frem som et ultimativt krav for at stemme for finansloven, er én voksen til tre børn i snit i vuggestuen og én voksen til seks børn i snit i børnehaven«, uddyber Jacob Mark og tilføjer, at SF’s krav er på 500 millioner kroner i 2020 med en fuldt indfaset minimumsnormering i 2025.

Anne Sophie Callesen, børneordfører for Radikale Venstre, ser samme behov for, at lederne ikke indgår i normeringen. Mandag fremlagde partiet sit finanslovsudspil på en naturlegeplads i Gribskov, hvor det fremgik, at R afsætter 200 millioner kroner til pædagoguddannelsen og 300 millioner kroner til normeringer »som et første skridt«.

»Der er vi helt på linje. Vi vil gerne, at vi nu bliver enige om principperne for de lovbundne minimumsnormeringer. Det er rigtig vigtigt for os både at få lederne fraregnet, og at vi bliver enige om, at der skal være uddannet personale med i den normering, så vi ikke bare bliver enige om et tal«.

I Norge, hvor man har indført lovbundne minimumsnormeringer, medregner man kun ledere, hvis de arbejder med børn. Man medregner heller ikke den person, der er syg, og den vikar, der afløser, som man gør i Danmark.

Bruger man den norske beregningsmodel på danske institutioner, vil antallet af vuggestuebørn per voksen være 3,7 i snit og antallet af børnehavebørn 7,3. Det viser en beregning, som analyseinstituttet Bureau 2000 har lavet for Politiken.

SF: Må være realistiske

I Norge er der dog utilfredshed med, at minimumsnormeringen ikke dækker hele dagen. Men at gå efter en norsk model er næppe realistisk, siger Jacob Mark.

SF vurderer selv, at fuldt indfasede minimumsnormeringer vil koste 1,6 milliarder kroner om året.

»Vi så gerne, at vi kunne sikre en minimumsnormering hele dagen, og jeg ville også gerne have, at vi fraregnede vikarer, sygemeldinger og så videre. Men vi er nødt til at lave et realistisk krav fra en start«.

Det ændrer ikke ved, at Marie Blønd, der talsperson for forældrebevægelsen #hvorerderenvoksen, som i foråret demonstrerede for minimumsnormeringer, kalder de 500 millioner kroner til flere voksne i 2020 for uambitiøst. I finanslovsforslaget har regeringen afsat 2,1 milliard kroner, der blandt andet skal dække minimumsnormeringer og grøn omstilling.

Når der sidder én pædagog med otte skrigende unger på sig, har vi spillet fallit. Der må være en bund

»Vi efterlyser noget akut. 500 millioner kroner er jo bare et beløb. Problemet er, at der ikke er nogen gennemsigtighed omkring, hvilken udregningsmetode man arbejder ud fra. Hvis ikke man beregner ud fra en metode, der tager udgangspunkt i den rigtige hverdag, får vi reelt status quo«, siger Marie Blønd, der også ønsker personalemøder, sygdom og dokumentationsarbejde trukket fra.

Hun vedkender, at kvalitet i daginstitutionerne langtfra altid handler om antallet af voksne. Men siger:

»Vi er kommet så langt ud nu, at du kan have en nok så dygtig leder, men hvis der ikke er folk på gulvet, er du lige vidt. Når der sidder én pædagog med otte skrigende unger på sig, har vi spillet fallit. Der må være en bund«.

Det, der er problemet, er, at nu