Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politiet efterforsker sprængning ved café på Amager

Københavns Politi efterforsker en sprængning på Amager. Bombeeksperter er tilkaldt, oplyser politiet.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politiet er i gang med at efterforske en sprængning på Amager ved en vandpibecafé på Amagerbrogade. Der er ingen meldinger om tilskadekomne.

Det oplyser Københavns Politi.

»Vi efterforsker pt en mulig sprængning på Amagerbrogade 210. Amagerbrogade er spærret i begge retninger mellem Fussingsvej og Amsterdamvej, skriver politiet på Twitter kort før klokken 03.30.

Et ammunitionsrydningshold (EOD) er ankommet til stedet for at forsøge at fastslå, hvad der er sprængt, oplyser vagtchef Henrik Stormer klokken 04.30.

Endnu er det for tidligt at fastslå, hvilken type eksplosion, der har været tale om, meddeler han.

Ifølge Ekstra Bladet er der ikke store synlige skader at se ved caféen.

» Det eneste, man kan se på gaden af, at der har været noget, er, at der ligger glasskår foran caféen, og et par ruder er smadret. Der er ikke store skader, men der har været et eller andet, som har skubbet et vindue ud, skriver avisen, der har en mand på stedet.

Politiet fik anmeldelsen klokken 02.46.

Der er ikke umiddelbart nogen meldinger om tilskadekomne, oplyser Henrik Stormer.

Siden februar har der været 13 eksplosioner i og omkring København, og flere af dem har ifølge politiet en relation til bandemiljøet.

Vagtchef Henrik Stormer meddeler, at det endnu er for tidligt at sige noget om, hvorvidt eksplosionen på Amager har en relation til de andre.

Sidste uge meldte regeringen ud, at den vil indføre en såkaldt sikkerhedspakke blandt andet som følge af rækken af eksplosioner.

Ifølge Københavns Politi kan flere af eksplosionerne sættes i forbindelse med det kriminelle bandemiljø.

»Vi begynder at se, at der er en kobling mellem nogle af de her sprængninger i bandemiljøet. Det viser vores efterretninger, sagde politiinspektør Torben Svarrer fra Særlig Efterforskning Øst i slutningen af september.

Han understregede, at ud af de på det tidspunkt 13 eksplosioner var det 'langtfra alle', der kunne kobles til bandemiljøet.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden