Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Roald Als/POLITIKEN
Foto: Roald Als/POLITIKEN
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Auktionen i Sydafrika indbragte sølle 385.000 kroner: Kurator i Britta Nielsen-sag er skuffet

Kurator for Britta Nielsen forklarer, at en stor del af de svindlede penge formentlig er brugt på forbrug.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En auktion med blandt andet Britta Nielsens sydafrikanske hus og en bil bragte ikke så meget ind som forventet.

Kurator i Britta Nielsens konkursbo, Boris Frederiksen fra Kammeradvokaten, mener, at resultatet er skuffende.

»Jeg tror nok, at alle havde forventet, at auktionen kunne indbringe et beløb, der var højere, siger kuratoren.

Auktionen i Sydafrika bragte samlet 385.000 kroner ind, skriver TV2, mens vurderingen ellers var på 1,5 millioner kroner. På auktionen blev Britta Nielsens sydafrikanske hus og en Land Rover blandt andet solgt.

Det var før auktionen forventet, at huset ville kunne hente omkring 1,5 millioner rand eller omkring 690.000 kroner. Der er dog fortsat en periode på 14 dage, hvor andre interesserede kan byde ind på huset.

Britta Nielsen er tiltalt for groft bedrageri, embedsmisbrug og dokumentfalsk i forbindelse med sit arbejde i Socialstyrelsen. Samlet er hun tiltalt for svindel med cirka 117 millioner kroner.

Kurator Boris Frederiksen fortæller, at kun en lille del af det samlede beløb er hentet hjem i konkursboet.

»Jeg kan kun med sikkerhed udtale mig om, hvad der ligger i konkursboet som sådan. Der mener jeg - uden at jeg har det præcise billede - at aktiverne ligger i niveauet fem til syv millioner kroner.

»Hvad der måtte være tilvejebragt i det strafferetlige spor, ved jeg ikke på nuværende tidspunkt. Men hvis Sydafrika er et sted mellem en halv og en million kroner, er det oplagt, at der mangler ganske mange penge, for at kreditorerne kan få deres tilgodehavende tilbage, siger han.

Kuratoren ville gerne have været i stand til at give flere penge tilbage, men han fortæller, at der formentlig er gået en del tabt, som er brugt på forbrug som mad, rejser og heste.

»Når man ikke har været i stand til at få mere tilbage, er det en funktion af, at rigtigt mange af de penge, der mangler, ser ud til at være brugt på forbrug, siger han.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden