0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Jurister rejser tvivl om lovligheden af isolationsstraf

Brugen af isolation i danske fængsler er steget eksplosivt. Men jurister tvivler på, at det foregår lovligt.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Brugen af langvarig isolation er steget eksplosivt i de danske fængsler de senere år.

Men den udbredte brug af isolation er på centrale områder problematisk i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der er skrevet ind i dansk lovgivning.

Det vurderer jurister, skriver Information.

»Hvis danske indsatte klager over isolation, får de ikke udskudt afsoningen, indtil klagesagen er afgjort«, siger seniorforsker Peter Vedel Kessing fra Institut for Menneskerettigheder til Information.

» Og når de idømmes isolation, er det før, at en domstol har afgjort, om de er skyldige i det forhold, de er dømt for. Begge forhold lever efter alt at dømme ikke op til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Vurderingen bakkes op af Hans Jørgen Engbo, som er tidligere ekstern lektor i strafferet på Københavns Universitet og fængselsinspektør på Anstalten ved Herstedvester.

»Det er stærkt kritisabelt, at brugen af isolation i danske fængsler ikke overholder de europæiske menneskerettigheder, hvad angår klagemuligheder og uskyldsformodning, siger han.

Ifølge artikel 13 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention bør en indsat, der er ikendt isolation, have adgang til at få afgørelsen prøvet af en uafhængig klageinstans, inden straffen afsones.

Men hvis en dansk indsat klager, igangsættes strafcellen alligevel med det samme og vil typisk være afsonet, inden klagen er behandlet.

»Så selv hvis den indsatte får medhold, er det for sent at ændre noget, siger Peter Vedel Kessing.

Den danske praksis for isolationsstraf er ifølge Peter Vedel Kessing også problematisk i forhold til artikel 6 i konventionen, som beskriver, at enhver er uskyldig, indtil det modsatte er bevist.

Danmark er det eneste land i Norden, hvor isolation er så udbredt en disciplinærstraf i fængslerne.

Mens syv indsatte i 2015 som en disciplinærstraf kom i isolation 23 timer i døgnet i mindst to uger, gjaldt det for 674 i 2018.

Det er en stigning på 9528 procent.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden