Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Hartmann Schmidt
Foto: Jens Hartmann Schmidt
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nyt metrotog gik i stå: Cityringens drift halveret i over to timer

Et metrotog med tekniske problemer mellem Trianglen og Poul Henningsens Plads forstyrrede morgentrafikken i over to timer i den nye Metro Cityring.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I over to timer siden klokken lidt i 8.00 har et metrotog med tekniske problemer halveret trafikdriften i den nye metrocityring.

Metro Service oplyste klokken 8.00 på Twitter, at »vi holder i øjeblikket stille i spor 1 på grund af et tog med tekniske problemer mellem Trianglen og Poul Henningsens Plads«.

Siden da har der midt i myldretidstrafikken kun været trafik i det ene spor på den ene rundstrækning under hovedstaden.

»Toget stoppede klokken 7.53 mellem Trianglen og Poul Henningsens Plads. Ca 15-20 minutter senere kunne passagererne stå ud på Trianglen, da en steward havde kørt toget tilbage til Trianglen station«, oplyser kommunikationskoordinator Thor R. Wilkens fra Metro Service til Politiken.


Normaldrift klokken 10.10

Metro Service oplyser, at det tog, der var gået i stykker, skulle fragtes ud af ringen, før den normale drift kunne genoptages.

Det skete klokken 10.10, hvorefter togene kørte videre i spor 1 dog med 5-10 minutters forsinkelse i forhold til normaldriften.

Da der endnu ikke er bygget mobildækning på store dele af strækningen, har eventuelt strandede og forsinkede passagerer haft vanskeligt ved at kontakte deres kolleger eller pårørende om deres situation.

Som følge af byggeriets generelle forsinkelse på otte måneder blev opgaven med at opsætte mobilnetværket i den 15,5 kilometer lange tunnel udskudt. Den senest oplyste forventning er, at mobilnetværket vil være klar til årsskiftet.

Metroselskabet har udtalt, at den manglende mobildækning intet har at gøre med sikkerheden under jorden.

»Vi har opkaldsanlæg på alle stationer og i alle tog, hvor kunder kan komme i kontakt med vores døgnbemandede kontrolrum, og herfra kan man rekvirere den hjælp, der måtte være brug for«, forklarede Metroselskabets direktør Rebekka Auken Nymark 19. september.

»Og så har vi stewarder over det hele, vi har skærme med afgangstider og altså også vores opkaldsanlæg. Der er rigtig mange steder, hvor folk kan få information om, hvordan de skal planlægge deres rejse og komme videre«, uddybede hun over for Politiken.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden