Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Søn døde efter ophold i Kolding Arrest - mor taber retssag

Tre dommere i Københavns Byret afviser, at Kriminalforsorgen skal betale erstatning for 23-årigs død.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En mor har torsdag tabt en retssag mod Kriminalforsorgen. Hun krævede erstatning, fordi hendes søn døde kort efter et ophold i Kolding Arrest, hvor han var blevet udsat for fængselsbetjentes magtanvendelse.

Ekrem Sahin døde for mere end otte år siden. Han blev 23 år.

Københavns Byret har imidlertid frifundet Kriminalforsorgen. Afgørelsen er på 71 sider og er truffet af tre dommere.

Ekrem Sahin var blevet indsat i Kolding Arrest, og her opstod en situation, hvor fængselsbetjente brugte magt.

Den unge mand blev holdt fast og lagt i benlås 11. januar 2011. Han mistede bevidstheden og blev ført til sygehuset. Efter tre dage i koma afgik han ved døden.

Forløbet har flere gange været undersøgt. Politiets efterforskning fik anklagemyndigheden til at konkludere, at betjentene ikke havde brugt unødig magt, og derfor skulle de ikke retsforfølges.

Specialisterne i Retslægerådet udtalte på et tidspunkt, at dødsårsagen var usikker, men at den mest sandsynlige forklaring var, at den ophidsede mand fik iltmangel, mens han lå på maven.

Morens advokat er Tobias Stadarfeld Jensen. Han har blandt andet hævdet, at fængselsbetjentene fejlede ved at lægge Ekrem Sahin i benlås, selv om han allerede havde håndjern på, har DR Trekanten tidligere rapporteret.

ritzau

Læs mere:

Annonce