0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kan du se, hvem det er? Han er konservativ politiker tidligerere minister, han er 47 år i dag, så billedet har et par år på bagen. (Privatfoto)

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

#delditskole--foto: Søren Pape og mange andre lægger gamle skolefotos på de sociale medier i protest over perfekthedskultur

Nu er skolefotos også blevet ofre for perfekthedskultur. Forældre beder fotografer redigere deres børns skolefotos.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Sig aaaappelsiiiin!

De fleste af os har været der. På tre rækker. De højeste bagerst og laveste forrest. Efterfølgende ind og sidde på en skammel, benene ud til siden, sænk skuldrene, ret håret. Smil!

De famøse årlige skolefotos.

Forældre er nu begyndt at bede skolefotografer redigere billeder af deres børn. DR har talt med en række fotografer, som i stigende grad bliver bedt om at gøre børns tænder hvidere eller fjerne en bums.

Edyta Sørensen er en af de fotografer, som DR har talt med, og hun oplever, at omkring halvdelen af forældrene vil have redigeret deres børns billeder.

»Jeg redigerer hele tiden. Nogle forældre kan jeg overbevise om at lade være med at ændre for meget, men nogle forældre vil absolut have, at det skal ligne et maleri«, siger hun.

I sjældnere tilfælde beder forældrene fotografer om at redigere deller væk og gøre deres børn slankere.

#delditskolefoto

Historien om de redigerede skolefotos har nu fået flere til at lægge deres egne gamle billeder op på de sociale medier under #delditskolefoto. Blandt andre tidligere justitsminister Søren Pape Poulsen (K).

»Man er, som man er, og det kan ikke laves kom«, skriver Søren Pape Poulsen med henvisning til soundtracket fra en af Krummefilmene.

Også SF’s Jacob Mark har delt et gammelt billede med offentligheden.

»Jeg kan ikke lide, når politikere blander sig i, hvordan man er en forælder på den rigtige måde«, skriver Jacob Mark på sin Instagram-profil, men i denne sag vil han alligevel sige sin mening. Han opfordrer til, at man lader være med at bilde børnene ind, de har brug for et filter på deres billeder.

Han opremser de mange faser, som hans skolefotos er et symbol på. Blandt andet, da han insisterede på at have fodboldtrøje på tre år i træk.

»Alle billeder symboliserer nogle af de faser, jeg var i igennem som barn. Fasen hvor jeg var så genert, at jeg gik en klasse om. Fasen, hvor jeg kun tænkte på fodbold. Fasen, hvor jeg begyndte at tænke på piger og ville se godt ud. Fasen, hvor jeg troede, jeg så godt ud«, skriver Jacob Mark.

Statsminister Mette Frederiksen har også lagt et gammelt billede ud, hvor hun siger nej tak til redigerede børnebilleder.

Det presser børnene

Børns Vilkår er bekymrede for udviklingen og mener, at det er med til at presse børnene. Bendte Boserup, der er seniorkonsulent hos Børns Vilkår, mener, at det er med til at opdyrke den perfekthedskultur, som børnene kæmper med til dagligt.

»Vi arbejder meget med børn og unge, der ikke trives, som ikke synes, at de er gode nok, pæne nok eller elsket. Det her er jo som at smide benzin på bålet, når forældre på den måde fortæller børnene, at de ikke er gode nok«, siger hun til Ritzau.

Hun mener, at forældrene skal tænke meget over, at de på den måde fortæller deres børn, at der er fejl ved dem.

»Børnene bliver presset ud i at være noget, som de ikke er«, siger hun.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden