Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Partileder Alex Vanopslagh (LA) håbede, at Simon Emil Ammitzbøll-Bille ville være med til at genrejse projektet.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

LA-leder begræder partiprofils farvel: Kan ikke se uenigheden

Både Simon Emil Ammitzbøll-Bille og Christina Egelund har på under en uge forladt Liberal Alliance.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Partileder Alex Vanopslagh (LA) er ærgerlig over at skulle sige farvel til Simon Emil Ammitzbøll-Bille, der tirsdag aften har meldt sig ud af det kriseramte parti efter en uenighed om den politiske kurs.

Det handler blandt andet om EU-politikken, og hvor liberalt partiet skal være. Men Vanopslagh kan nu ikke se de store uenigheder mellem ham selv og den tidligere minister og partiprofil.

»Jeg håbede, at han ville være med til at genrejse projektet, men jeg kan forstå, at de politiske uenigheder er for store, det har jeg personligt svært ved at se«, siger Alex Vanopslagh ved et kort pressemøde på Christiansborg.

Erkender at partiet er i krise

Ved folketingsvalget i juni gik partiet fra 13 mandater til 4, og partistifter, leder og daværende udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) opnåede ikke genvalg.

Det blev ikke Simon Emil Ammitzbøll-Bille, der overtog lederposten, men Vanopslagh, der blev partiets nye leder.

Han erkender, at partiet er i krise.

»Man kan sige, at vi var i krise i forbindelse med folketingsvalget, hvor vi gik markant tilbage. Der er så nogle efterdønninger, der kulminerer nu. Herfra skal vi se fremad og starte genopbygningsarbejdet«.

»Jeg kommer ikke til at påstå over for nogen, at det går fantastisk godt i Liberal Alliance. Det var et svært udgangspunkt, og nu er det et lidt sværere udgangspunkt. Men visionen og kampgejsten er den samme«, siger Vanopslagh.

Går glip af 300.000 kroner

For nylig meldte den tidligere toppolitiker Christina Egelund sig også ud af partiet, efter at hun ikke opnåede genvalg ved folketingsvalget i sommer.

Med Simon Emil Ammitzbøll-Billes exit består partiets folketingsgruppe nu af Alex Vanopslagh, Henrik Dahl og Ole Birk Olesen.

I og med at folketingsgruppen nu er nede på tre medlemmer går Liberal Alliance glip af en gruppestøtte på knap 300.000 kroner.

Det er noget, som partilederen er opmærksom på, uden at han ønsker at gå i dybden med, hvad det kan få af betydning for partiet.

»Som det er med alle foreninger, organisationer og virksomheder, som har faldende indtægter, så skal man se på, hvordan man enten kan hive nogle flere penge ind eller nedbringe sine omkostninger«.

»Det er en proces, vi tager internt i partiet«, siger Alex Vanopslagh.

Ammitzbøll-Bille ved endnu ikke, om han vil være løsgænger og fortsætte i Folketinget, eller om han måske vil melde sig ind i eller starte et nyt parti.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden