0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dobbeltrøveri gav 63 kroner og ni måneders fængsel

To mænd begik i september et røveri på åben gade og fik 63 kroner med sig. De er nu idømt ni måneders fængsel.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

To unge mænd på 17 og 18 år er mandag idømt ni måneders ubetinget fængsel, efter at de 1. september begik et røveri på åben gade mod to mænd i Randers, skriver Østjyllands Politi.

De dømte fik et udbytte på 63 kroner ved røveriet.

Den 18-årige, der er tyrkisk statsborger, er også idømt udvisning af Danmark med et indrejseforbud på seks år.

De to dømte overfaldt to 20-årige mænd om morgenen kort efter klokken 04.00 1. september.

Den ene forurettede blev skubbet omkuld og fik en lussing, mens den anden forurettede fik et knytnæveslag i hovedet og blev truet med en glasflaske mod tindingen.

Da politibetjente fandt de to røvere en halv time senere, kunne de kun rasle 11 kroner ud af de to mænds lommer. De to unge mænd er også dømt til at levere de 11 kroner tilbage til de forurettede.

Ritzau

Annonce