0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Computerkyndig mand mistænkt for at hverve til terror

27-årig, der er kendt som "Kjortelmanden" er mistænkt for at hverve til terror, viser retsdokumenter.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Københavns Politi mistænker en 27-årig mand med it-kundskab for at have hvervet eller forsøgt at hverve personer til en terrorgruppe. Det fremgår af retsdokumenter, som Ritzau og DR Nyheder er i besiddelse af.

Manden har siden juni siddet varetægtsfængslet, og indtil i sidste uge var der fuldkommen lukket omkring, hvad sagen drejede sig om.

Det viser sig nu, at manden er sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 114 c, stk. 1. Den handler om at hverve andre til en terrorgruppe. Strafferammen er fængsel i 10 år. I grove sager 16 år.

Han nægter sig skyldig i sigtelsen, som Københavns Politi indtil videre har afvist at oplyse om i detaljer.

Manden er indehaver af en enkeltmandsvirksomhed, der beskæftiger sig med computerprogrammering. Det fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister.

Hans viden om computere har en vis betydning i sagen. For tilbage i september blåstemplede Østre Landsret, at manden fortsat skulle sidde varetægtsfængslet.

Som begrundelse blev mandens it-kundskaber blandt andet anført. I kraft af dem ville han nemlig - hvis han var på fri fod - udgøre en risiko for politiets videre efterforskning af sagen.

Retten frygter, at han ville kunne forpurre politiets efterforskning af en række it-effekter, som er beslaglagt hos manden.

Identitet holdt hemmelig

Den 27-årige mand optrådte første gang i sagen den 26. juni. Her blev han ført ind i Dommervagten i Københavns Byret. Han havde fuldskæg og var iført en lang sort/hvid-stribet kjortel.

Retsmødet blev holdt for såkaldt dobbeltlukkede døre. På den måde blev både 'Kjortelmandens' identitet og sigtelsen imod ham holdt hemmelig.

Men efter et retsmøde i Københavns Byret den 29. oktober, hvor manden fik sin varetægtsfængsling forlænget, blev flere medier - herunder Ritzau - bekendt med mandens identitet.

Retsbogen fra det pågældende retsmøde indeholder imidlertid ikke nogen detaljer om, hvad manden er sigtet for. Sigtelsen blev ikke læst op i retsmødet, har specialanklager Sonja Hedegaard fra Københavns Politi fortalt.

Og fordi sigtelsen i sagsforløbet alene er blevet læst op i lukkede retsmøder, har Københavns Politi afvist at give aktindsigt i sigtelsen. Hvad der fremlægges for lukkede døre, er nemlig fortroligt.

I retsbogen fra 29. oktober er der imidlertid henvist til et andet retsmøde, som er foregået i Østre Landsret tilbage i begyndelsen af december. Og det er i retsbogen fra det retsmøde, at det fremgår, hvilken sigtelse der er tale om.

Det er også her, at mandens it-kundskaber nævnes som en del af begrundelsen for at lade ham forblive varetægtsfængslet.

Manden har tidligere optrådt i en af de sager, der har verseret om hvervning til terror. Men da han er beskyttet af et navneforbud, er det ikke tilladt at komme nærmere ind på detaljerne.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden