0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

»Fordi vi nu er enige om, at det er en statslig myndighed, der skal afgøre sagerne på sigt, så er vi klar til - i en overgangsperiode - at lade de første sager afgøre hos kommunerne«, siger Morten Østergaard.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Efter måneders tovtrækkeri træder seniorpension i kraft fra nytår

Regeringen får sin vilje, da kommuner midlertidigt skal stå for at tildele seniorpension, indtil ATP er klar.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den nye ordning for seniorpension bliver alligevel implementeret fra årsskiftet efter måneders politisk tovtrækkeri.

Det oplyser aftalepartierne til DR Nyheder.

»De nedslidte kan få seniorpension fra 1. januar som lovet, siger Morten Østergaard, politisk leder for Radikale Venstre.

Aftalepartierne har nemlig accepteret, at kommunerne midlertidigt får opgaven med at håndtere, hvem der skal have seniorpension.

Det er dog kun en midlertidig ordning, indtil opgaven overgår til ATP, der skal bruge op mod et år på at blive klar.

Striden er løst

Striden har handlet om, hvem der skulle stå for at tildele ydelsen, når ATP ikke kunne nå at blive klar.

» Fordi vi nu er enige om, at det er en statslig myndighed, der skal afgøre sagerne på sigt, så er vi klar til - i en overgangsperiode - at lade de første sager afgøre hos kommunerne«, siger Morten Østergaard.

Det er Radikale Venstre samt Venstre, Dansk Folkeparti, De Konservative og Liberal Alliance, der blev enige om en ny ordning under den tidligere regering.

Siden har regeringen tilsluttet sig aftalen.

Den går ud på, at personer, der opfylder en række særlige krav, kan forlade arbejdsmarkedet seks år før tid og få en seniorpension, indtil de når pensionsalderen.

To af kravene er, at man har været på arbejdsmarkedet i 20-25 år og har en arbejdsevne på højest 15 timer om ugen.

Venstre og DF er godt tilfreds

Både Venstre og Dansk Folkeparti er godt tilfreds.

Kommunerne har kun kort tid til at forberede sig på den nye ordning, selv hvis lovarbejdet hastes gennem Folketinget.

Det har hele tiden været meningen, at ordningen skulle træde i kraft 1. januar, men tovtrækkeriet mellem regeringen og aftalepartierne såede tvivl om, hvorvidt tidsplanen ville holde.

»Der er ikke nogen anden myndighed ud over kommunerne til at tildele seniorpension 1. januar. Forligspartierne har sagt klokkeklart, at det ikke skal være kommunerne, ergo kan det ikke nå at træde i kraft 1. januar, har beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) sagt.

Hvis man får afslag på seniorpension af kommunen, er det ifølge partierne meningen, at man kan få prøve sin sag hos den statslige myndighed.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden