0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Trods måneders tovtrækkeri træder seniorpension i kraft fra nytår

Regeringen får sin vilje, da kommuner midlertidigt skal stå for at tildele seniorpension, indtil ATP er klar.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den nye ordning for seniorpension bliver alligevel implementeret fra årsskiftet efter måneders politisk tovtrækkeri.

Det oplyser aftalepartierne til DR Nyheder.

Aftalepartierne har accepteret, at kommunerne midlertidigt får opgaven med at vurdere, hvem der er berettiget til seniorpension.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) er tilfreds med den nye aftale. Det skriver han i en skriftelig kommentar til Ritzau natten til tirsdag.

»Det er godt - især for borgerne - at vi nu kan komme videre med at indføre seniorpensionen«, skriver han.

Han ærgrer sig over, at beslutningen ikke blev truffet tidligere. For det havde gjort lovprocessen bedre og givet kommunerne mulighed for at være klar, skriver han.

»Men regeringen arbejder på højtryk for at håndtere processen på en god måde - og for at vi finder en god løsning i samarbejde med forligskredsen for, hvordan ordningen senere kan administreres af en statslig myndighed«, udtaler han.

Krav skal opfyldes

Ordningen giver personer, der opfylder en række krav, mulighed for at forlade arbejdsmarkedet seks år før tid. Samtidig får de seniorpension, indtil de når pensionsalderen.

To af kravene for at kunne få seniorpension er, at man har været på arbejdsmarkedet i 20-25 år og har en arbejdsevne på højst 15 timer om ugen.

Kommunerne skal kun stå for ordningen midlertidigt, indtil opgaven overgår til ATP, der skal bruge op mod et år på at blive klar. Den politiske strid har handlet om, hvem der skulle stå for at tildele ydelsen i mellemtiden.

Også Morten Østergaard, der er politisk leder for De Radikale, er begejstret for den nye aftale.

»Vi er enormt tilfredse med, at det løfte, vi havde givet, om at man kan søge seniorpension fra 1. januar 2020, bliver til noget«, siger han.

Tidligere har beskæftigelsesministeren sagt, at kommunerne var eneste myndighed til at træffe afgørelsen fra begyndelsen af det nye år.

Men der har de øvrige partier hidtil sat hælene i. Det såede tvivl om, hvorvidt tidsplanen med 1. januar 2020 ville holde.

Morten Østergaard medgiver, at løsningen ikke er endt, som han havde håbet.

»Jeg er ærgerlig over, at der bliver en overgangsfase, hvor kommunerne skal stå for afgørelserne. Men det er en beskeden pille at sluge, i forhold til at de nedslidte kan regne med, at de kan søge seniorpension fra 1. januar«.

»Grundlæggende bliver det jo det, vi har ønsket os, nemlig en statslig model, der sikrer, at alle i landet får truffet afgørelsen på samme grundlag af samme myndighed, siger Morten Østergaard.

Han vurderer, at det er 'fuldt realistisk og forsvarligt at give sig i kast med', selv om kommunerne får kort tid til at forberede sig på den nye ordning, selv hvis lovarbejdet hastes gennem Folketinget.

Mandag aften ønskede Kommunernes Landsforening (KL) ikke at udtale sig om sagen, da KL endnu ikke var orienteret om aftalen.

Det er De Radikale, Venstre, Dansk Folkeparti, De Konservative og Liberal Alliance, der blev enige om en ny ordning under den tidligere regering.

Siden har regeringen tilsluttet sig aftalen, som både Venstre og Dansk Folkeparti er godt tilfredse med.

Hvis man får afslag på seniorpension af kommunen, er det ifølge partierne meningen, at man kan få prøve sin sag hos den statslige myndighed.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

Forsiden