Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Politiet ventes at sigte 275 for narkokøb i Skive

Politiet er i gang med at rejse sigtelser mod personer i Skive, som politiet betegner som "festnarkomaner".

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Midt- og Vestjyllands Politi er i øjeblikket i gang med at sigte personer for køb af kokain i Skive, og man regner med, at omkring 275 personer i alt bliver sigtet.

Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Sigtelserne sker i forlængelse af den efterforskning, der i sidste uge førte til fængsling af syv personer relateret til den omfattende narkohandel i Skive.

Ifølge pressemeddelelsen har køberne købt for mellem 0,5 gram og 60 gram kokain, og køberne repræsenterer et bredt udsnit af Skive og omegns befolkning.

Sigtede er »festnarkomaner«

Politikommissær Christian Toftemark fortæller til Ritzau, at politiet betegner de sigtede som "festnarkomaner".

»Det kaldes de, fordi de køber ind op til weekenden og bruger det som rusmiddel i stedet for alkohol«, siger han.

Ifølge Skive Kommunes hjemmeside lå indbyggertallet i Skive by i 2016 på 20.617. For hele kommunen er tallet ifølge Danmarks Stistik lidt over det dobbelte.

Blevet en del af kulturen

Midt- og Vestjyllands Politi mener dog ikke, at der er tale om et generelt problem i Skive.

»Jeg tror bare, at det er en kombination af, at det har været let tilgængeligt, da den her gruppering huserede, og så er det lille så stille blevet en del af kulturen«, siger Christian Toftemark.

»Om de har et generelt problem, ved jeg ikke. Jeg ved ikke, om det er større eller mindre. Men det er også usædvanligt, at det er lykkes os at få så stor en indsigt i handlen. Hvis man kigger på større byer, vil der være mange flere om kokainsalget, og vi mener faktisk, at de syv anholdte har stået for langt størstedelen af alt salget i Skive. Derfor har vi nu så fået rigtig mange af køberne også«.

Politikommissæren fortæller, at de syv anholdte fra i sidste uge ikke tilhører nogen større bande eller rockergruppering.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden