Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sigtes for overtrædelse af racismeparagraf: To er anholdt for hærværk mod jødisk kirkegård

Dommer i Randers skal afgøre, om mænd skal fængsles for antisemitiske forbrydelser.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

To mænd er blevet anholdt for weekendens hærværk mod en jødisk kirkegård i Randers, oplyser Østjyllands Politi onsdag.

Mændene sigtes for overtrædelse af straffelovens såkaldte racismeparagraf og for hærværk.

En anklager vil onsdag eftermiddag anmode Retten i Randers om at varetægtsfængsle mændene, der er fra Randers og Hobro, oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Sigtelsen drejer sig dels om hærværk på Randers Østre Kirkegård natten mellem fredag og lørdag, hvor i alt 84 gravsten blev overhældt med grøn maling. Og dels for samme nats hærværk mod en bygning i Randers, hvor der blev kastet sort og grøn maling mod ejendommens facade.

Mændene er fra Randers og Hobro. I pressemeddelelsen efterlyser politiet fortsat henvendelser fra vidner i sagen.

Stjerner fra nazi-tiden påklistret

Samtidig med hærværket i Randers oplevede flere jøder i Silkeborg, Aarhus, Aalborg og København at få klistret stjerner kendt fra nazitiden på deres postkasser. Der var også hærværk mod jøder i Sverige.

Forbrydelserne er sket på årsdagen for Krystalnatten i Nazityskland, og politiet har informeret Politiets Efterretningstjeneste om sagerne, oplyste en politiinspektør forleden.

Der er formentlig tale om en koordineret magtdemonstration, har den svenske forsker Magnus Ranstorp udtalt til til dagbladet Information.

»Med det her prøver de at vise, at de er stærke i alle lande«, sagde han om gerningsmændene, som muligvis kan knyttes til en gruppe, som kalder sig Den Nordiske Modstandsbevægelse.

Nationalsocialistisk kamporganisation

På et af gerningsstederne er der skrevet "nordfront.dk", som netop er gruppens hjemmeside. Her omtales den som en nationalsocialistisk kamporganisation.

I en artikel på organisationens hjemmeside beskrives Adolf Hitler som en »kunstner, politiker, forfatter, feltherre og folkeleder«.

Krystalnatten fandt sted natten mellem 9. og 10. november i 1938, hvor flere jøder blev dræbt af nazisterne.

Navnet henviser til de store mængder af glas fra knuste butiksruder, der lå i natten og glimtede som krystaller.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden