Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mistænkt for tre drab på ældre mennesker vil endnu ikke tale med politiet

Politiet mangler endnu at få undersøgt spørgsmål i sag om drab på ældre i København, oplyser forsvareren.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Efter otte måneders fængsling har en mand, der er mistænkt for at have slået tre ældre mennesker ihjel i København, endnu ikke ønsket at svare på politiets spørgsmål.

Det bekræfter advokat Mie Sønder Koch, der er forsvarer for den 27-årige mand.

Først når efterforskningen er færdig, vil han lade sig afhøre, oplyser hun.

»Når alt efterforskningsmateriale er blevet tilvejebragt, stiller vi gerne op til afhøring«, siger Mie Sønder Koch.

Advokaten tilføjer, at politiet blandt andet mangler at få efterforsket nogle spørgsmål, som hun har bedt om at få undersøgt.

Den opsigtsvækkende sag kom frem i marts i år. I første omgang blev den unge mand sigtet for at have dræbt en 81-årig kvinde i boligkomplekset på Vangehusvej på Østerbro i København. Det skulle være sket i forbindelse med et hjemmerøveri.

Forvaring var nødvendig

Siden voksede sagen. Beboere og pårørende gjorde politiet opmærksom på andre mistænkelige hændelser, og det førte til, at han også blev sigtet for at have dræbt en 80-årig mand og en 83-årig kvinde.

Indtil videre har retten ved beslutninger om varetægtsfængsling taget stilling til to af drabene. Her er der en begrundet mistanke, har dommere slået fast. Manden nægter sig skyldig.

For flere år siden blev han dømt for andre alvorlige forbrydelser. Som 17-årig begik han voldtægt mod en pige fra Holbæk, ligesom han forsøgte at dræbe en af sine mors veninder, da hun besøgte ham i den lukkede institution Sønderbro i København.

I retsvæsenet var der dog uenighed om sanktionen. Østre Landsret mente, at han var så farlig, at han burde dømmes til forvaring i stedet for en almindelig fængselsstraf.

Det skyldtes, at specialisterne i Retslægerådet havde vurderet, at han udgjorde en så stor fare for andre, at forvaring var nødvendig for at forebygge faren.

Men dommerne i Højesteret havde i 2012 et andet syn på sagen og kom frem til et mildere resultat. Den endelige dom lød på fængsel i syv år.

Onsdag skal en dommer i Københavns Byret i øvrigt afgøre, om der er grundlag for at forlænge varetægtsfængslingen. Ved tidligere retsmøder har dørene været lukket.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden