0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Pantfrie dåser ender i naturen: Minister vil finde løsning

Miljøministeren vil sammen med sine tyske kolleger stoppe pantfrie dåser fra at blive smidt i naturen.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Stort set hver eneste dåse, som Danmarks Naturfredningsforening har fundet i naturen de seneste år, har været købt uden pant.

Det ønsker miljøminister Lea Wermelin (S) at gøre noget ved, og derfor vil hun tage kontakt til sine tyske kolleger for sammen at stoppe problemet.

Det skriver DR.

»Helt konkret vil jeg bede tyskerne om et møde, hvor vi kan få dåserne på dagsordenen og dermed sikre, at der reelt kommer en løsning«, siger hun ifølge DR.

Problemets omfang er slet ikke så småt, som man måske kunne tro.

I de lidt mere end ti år, som Danmarks Naturfredningsforening årligt har samlet affald ind, er der fundet mere end halvanden million dåser i naturen.

Samtidig har ni ud af ti af dem været pantfrie. Det vil sige, at ejeren af dåsen ikke har betalt pant for den og på den måde heller ikke får tilbagebetalt penge, når dåsen returneres i en butik.

»Vi finder selvfølgelig en lille del, som er dåser med pant. Men langt hovedparten er dåser uden pant, som er dåser hentet ved grænsen«.

»Det er klart, at de bare skal væk fra naturen«, siger Maria Reumert Gjerding, der er præsident i Danmarks Naturfredningsforening, til Ritzau.

Ikke noget nyt problem

Problemet med pantfrie dåser er langtfra nyt, og for fire år siden underskrev både Danmark og Tyskland faktisk en aftale, der skulle sikre indførelsen af et fælles pantsystem for dåserne i grænsehandlen.

Men selv om det i aftalen hed, at pantsystemet skulle blive indført i 2018, så er det endnu ikke sket.

Miljøministeren vil derfor forsøge at bringe aftalen på bordet igen.

»Pantaftalen, som vi indgik sidst, vi sad i regering, har fået lov at ligge«.

»Den tidligere regering fik ikke gjort noget ved problemet, og derfor er vi nu nødt til at tage fat i den dialog med tyskerne igen, så vi reelt kan komme fremad banen og sikre, at dåserne ikke havner i naturen«, siger hun til DR.

Den tidligere regering fik ikke gjort noget ved problemet, og derfor er vi nu nødt til at tage fat i den dialog med tyskerne igen, så vi reelt kan komme fremad banen og sikre, at dåserne ikke havner i naturen

Hun bemærker, at en anden løsning kan være, at der bare kommer tysk pant på de tyske dåser.

Det er således kun ved den dansk-tyske grænse, at der ikke er pant på dåser i Tyskland. I resten af landet betaler kunderne pant.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden