Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Betjente om fartsyndere: De kører videre uden sanktioner

Politiet fanger grove fartsyndere gang på gang, men bilisterne undgår straf og trækker deres sager i langdrag.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Politibetjente møder forgæves op som vidner, når retsmøde efter retsmøde bliver aflyst, fordi sagernes hovedpersoner - bilister, der har begået overtrædelser af færdselsloven - ikke møder op i retten.

Bilisterne er ligeglade med, at politiet udskriver bøder, og at de bliver indkaldt til retsmøder.

De kører videre og trækker på den måde deres sager i langdrag.

Det fortæller flere færdselsbetjente til Berlingske.

I et tilfælde fik en bilist frakendt sit kørekort i 2014, 2015 og 2017. Han burde i mellemtiden have betalt tusindvis af kroner i færdselsbøder, men det er ikke sket. Han kører tilsyneladende videre i Københavns gader.

Henrik Schmeisser har været færdselsbetjent ved Københavns Politi i 35 år og bekræfter, at eksemplet er et billede på et generelt problem.

»Jeg føler afmagt«, siger han til Berlingske.

Avisen har kendskab til flere lignende sager.

En politibetjent, der stopper en bilist i trafikken, kan som udgangspunkt ikke tage personens kørekort, hvis vedkommende nægter sig skyldig eller ønsker, at sagen afgøres ved en domstol. Det udnytter nogle bilister.

Har ikke redskaberne til at stoppe fartsyndere

Hvis en trafikforseelse bliver en sag ved domstolene, skal anklageskriftet forkyndes for den tiltalte, før retssagen kan begynde.

Det kan ske, ved at anklageskriftet sendes til bilistens e-boks. Men hvis en borger undlader at åbne sin post fra myndighederne, vil meddelelsen ikke juridisk være forkyndt, og så forhales sagen.

Færdselsbetjent Henrik Schmeisser mener ikke, at politiet har de fornødne værktøjer til at stoppe grove fartsyndere i at køre videre.

»Det skal være lettere at konfiskere køretøjer eller at fratage et kørekort administrativt, indtil personen møder i retten«, siger Henrik Schmeisser.

Over for Berlingske kalder Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, situationen med trafikanter, der gang på gang overtræder færdselsloven uden at møde op til retsmøder, for 'et stort problem'.

Og i et skriftligt svar til Berlingske skriver justitsminister Nick Hækkerup (S), at regeringen vil præsentere en række værktøjer inden jul, der skal imødegå problemet med såkaldte vanvidsbilister.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden