0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Rune Pedersen
Foto: Rune Pedersen

Tvangsoverspisning bliver det snart en anerkendt diagnose i Danmark.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tvangsoverspisning bliver en diagnose i Danmark i 2022

Mere end 40.000 danskere lider af tvangsoverspisning. Nu bliver det snart en anerkendt diagnose i Danmark.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Overspisning, følelse af kontroltab og en negativ kropsopfattelse. Det er nogle af symptomerne på spiseforstyrrelsen Binge Eating Disorder (BED), der på dansk kaldes tvangsoverspisning.

Danmark følger World Health Organizations (WHO) diagnosemanual, der hidtil ikke har anerkendt tvangsoverspisning som en diagnose.

Men i WHO's nyeste diagnosemanual bliver tvangsspisning en officiel diagnose.

Det får stor betydning for mennesker, der lider af tvangsoverspisning, mener Laila Walther, der er direktør i Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade.

»I dag er det svært for mennesker med tvangsoverspisning at få behandling, men når det bliver en anerkendt diagnose, vil retten til at få behandling blive implementeret i både kommuner og regioner«.

I dag er det svært for mennesker med tvangsoverspisning at få behandling, men når det bliver en anerkendt diagnose, vil retten til at få behandling blive implementeret i både kommuner og regioner

»Men det betyder også meget for menneskers selvforståelse. At de kan sige til sig selv, at når de ikke kan kontrollere deres spisning, så er det ikke, fordi de er mærkelige, men fordi de har en sygdom«, siger hun.

Godkendt i maj 2019

Den nye diagnosemanual blev godkendt i maj 2019, men bliver først implementeret i Danmark fra den 1. januar 2022.

Det skyldes, at implementeringen skal planlægges grundigt, hvilket blandt andet indebærer at etablere offentlige behandlingstilbud og uddanne sundhedspersonale.

I 2018 vedtog Folketinget en satspulje på 62 millioner til behandling af mennesker med tvangsoverspisning. Det har givet mulighed for, at knap 1.000 personer med BED kan få hjælp frem mod 2021.

Men det er vigtigt at få flere behandlingstilbud, så alle ramte kan få den hjælp, de har behov for, fordi deres liv ellers bliver hæmmet af sygdommen.

Det fortæller Mia Lichtenstein, der er psykolog og forskningsleder i Telepsykiatrisk Center.

»De ramte er ofte deprimerede, ensomme og tror ikke ret meget på, at de har nogen værdi. De har generelt en dårlig livskvalitet, og derfor er det vigtigt at hjælpe dem«.

De ramte er ofte deprimerede, ensomme og tror ikke ret meget på, at de har nogen værdi. De har generelt en dårlig livskvalitet, og derfor er det vigtigt at hjælpe dem

»I behandling arbejder vi især med at gøre folk bevidste om deres spisemønstre. Når de har fundet ud af, hvad der udløser deres overspisning, kan de få noget støtte til at gøre noget andet end at overspise«, siger hun.

Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade estimerer, at der er over 40.000 danskere, der lider af sygdommen.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden