Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Unge fængslet for overfald og røveri ved togstation

En 42-årig mand blev chikaneret i et S-tog, inden han blev overfaldet af fire unge ved Brøndby Strand Station.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En nat i slutningen af oktober blev en 42-årig mand frarøvet både jakke, bukser, sko, mobiltelefon og diverse kort, efter at han var steget af et S-tog på Brøndby Strand Station sydvest for København.

Desuden blev han slået og sparket, så han fik brud på næsen og kæben.

Ifølge Københavns Vestegns Politi blev overfaldet begået af fire unge i alderen 16 til 20 år. De har torsdag eftermiddag været fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Glostrup.

Her er de blevet varetægtsfængslet i fire uger - sigtet for grov vold og røveri. De nægter sig alle skyldige.

Det oplyser politikommissær Andreas Mollerup fra Københavns Vestegns Politi.

Overfaldet fandt sted natten til lørdag den 26. oktober cirka klokken 03.15.

Følte sig chikaneret og truet

Offeret har fortalt politiet, at han - forud for overfaldet - blev chikaneret og truet, da han var på vej hjem med et S-tog.

Han valgte at stå af på Brøndby Strand Station for at slippe væk.

De unge mænd og drenge, der havde generet ham, steg imidlertid også af toget, og kort efter blev den 42-årige overfaldet af gruppen på en parkeringsplads umiddelbart syd for stationen.

Retsmødet torsdag blev holdt for lukkede døre, og det er derfor ikke muligt at fortælle, hvad der i øvrigt kom frem under grundlovsforhøret.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden