Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg

Fly har i mindst 15 måneder lettet og landet på baner i Københavns Lufthavn, hvor der var problemer med løse lysarmaturer, som kunne ende på banerne. Foto: Thomas Borberg

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Styrelse kendte flyrisiko fra Københavns Lufthavn i 15 måneder

Notat fra Trafikstyrelsen identificerer endnu en hændelse med farlige løse lysarmaturer i Københavns Lufthavn.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Allerede 461 dage før et fly påkørte et potentielt farligt løsrevet banelysarmatur på en start- og landingsbane i Københavns Lufthavn, var Trafikstyrelsen blevet orienteret om problematikken.

Det skete via en indberetning, som lufthavnen sendte til Trafikstyrelsen, da man konstaterede et løstsiddende lysarmatur på en af lufthavnens baner 11. juni 2018. Det viser et notat, som Trafikstyrelsen har udleveret til Politiken.

Indtil nu har Københavns Lufthavn – blandt andet i en pressemeddelelse – angivet datoen 24. september 2018 som »første hændelse« i rækken af hændelser vedrørende de løse lysarmaturer på banerne. Altså har problemet været kendt i mindst tre måneder længere end først antaget.

I notatet fra Trafikstyrelsen fremgår det, at Københavns Lufthavn 11. juni 2018, da man konstaterede det løse lysarmatur, foretog en inspektion og efterspændte armaturerne på den konkrete bane. I løbet af de næste 15 måneder blev løse armaturer dog i fire tilfælde fundet på vidt forskellige start- og landingsbaner, og 15. september 2019 påkørte et fly et armatur.

Den slags er yderst alvorligt, da glas og metalfragmenter kan suges op i flyets motor, penetrere flykroppen eller punktere flyets dæk, har flysikkerhedseksperter oplyst til Politiken i forbindelse med sagen. I dette konkrete tilfælde blev flyets dæk beskadiget.

Når en lufthavn oplever en sikkerhedshændelse, skal det indberettes inden 72 timer til Trafikstyrelsen, hvilket Københavns Lufthavn i alle kendte tilfælde af løsrevne lysarmaturer rettidigt har gjort.

Notatet viser, at Trafikstyrelsen bogførte den første indberetning om et løst lysarmatur i juni sidste år som en »mindre alvorlig hændelse«, men det fremgår ikke, om Trafikstyrelsen vurderer de hændelser, hvor lysarmaturerne faktisk har revet sig løs og flydt på banen, som mere alvorlige. Styrelsen, som varetager tilsyn med landets 60 flyvepladser, skal videregive alvorlige hændelser til Havarikommissionen.

Dagen inden flyet påkørte et lysarmatur, fandt personalet i lufthavnen et løst armatur på en af lufthavnens travleste start- og landingsbaner, den der hedder R22. Ifølge Trafikstyrelsen lukkede Københavns Lufthavn banen i cirka 1,5 time, mens personalet ryddede op.

Har ikke de nye oplysninger

Efter at flyet havde ramt det løse armatur, igangsatte Københavns Lufthavn en såkaldt hændelsesudredning. Udkastet til den er indtil videre fortroligt, men Politiken er i besiddelse af dele af det. Det er Trafikstyrelsen ikke, hvilket styrelsen har bekræftet over for avisen.

Trafikstyrelsen skriver i sit notat, at Københavns Lufthavn efter styrelsens vurdering har håndteret hændelserne korrekt og i henhold til lufthavnens regler. Det står i kontrast til, at lufthavnens sikkerhedseksperter i udkastet til hændelsesudredningen vurderer, at lufthavnen netop ikke har fulgt egne sikkerhedsregler.

Sikkerhedseksperterne vurderede, efter at flyet påkørte et lysarmatur, at der nu var tale om en risiko i kategori A, hvilket »på ingen måde kan accepteres«. Eksperterne vurderer desuden, at lufthavnen, ved at fortsætte driften trods kategori A-risikoen, overtrådte EU’s forordning om sikker flytrafik.

Hændelsesrapporten er fortsat under udarbejdelse, og derfor kan formulering og konkret indhold i den ændre sig. Den forventes færdig i løbet af december.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden