0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Arkivfoto fra et af Sanjay Shahs firmaer
Foto: Arkivfoto fra et af Sanjay Shahs firmaer

Sanjay Shah Pr foto fra et af hans firmaer.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sanjay Shah skal for domstol i Danmark - hvis myndighederne kan få ham ud af Dubai

Hovedmistænkt i milliardsagen om udbytteskat for en dansk dommer, er Danmark og Storbritannien blevet enige om.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Han er mistænkt som hovedmand i sagen om formodet svindel med udbytteskat, som tømte den danske statskasse for 12,7 milliarder kroner. Og nu ligger det fast, at hvis han nogen sinde bliver stillet for retten i sagen, så kommer det til at ske i Danmark.

Det formodede svindelnummer er udført via selskaber i Storbritannien, men ramte Danmark, og nu er de to lande blevet enige om, at retssagen mod Shah skal finde sted i Danmark.

Det har justitsminister Nick Hækkerup fredag meddelt Folketingets skatteudvalg.

Storbritannien hjælper

»Rigsadvokaten har oplyst, at Danmark og Storbritannien efter en samlet vurdering af sagen nu er blevet enige om, at denne del af sagen på nuværende tidspunkt bør forankres i Danmark. Storbritannien vil også fremadrettet bistå Danmark med efterforskningen«, fremgår det af orienteringen til skatteudvalget.

Når det er nødvendigt at skrive »hvis« i forbindelse med en retssag mod Sanjay Shah skyldes det, at den britiske statsborger opholder sig i Dubai – et land som Danmark ikke har en udleveringsaftale med.

Kirsten Dyrman, chef for SØIK (bagmandspolitiet) som efterforsker udbyttesagen, ønsker ikke at svare på, hvordan anklagemyndigheden vil få Sanjay Shah til Danmark, eller om forsøg på at få ham udleveret er indledt.

I en skriftlig kommentar til aftalen med Storbritannien skriver Kirsten Dyrman:

»Britiske og danske myndigheder er enige om, at retsforfølgningen af det spor, der handler om klart den største del af bedrageriet, på nuværende tidspunkt bør forankres i Danmark for at sikre størst mulig fremdrift i forhold til at få stillet bagmændene til ansvar for den formodede svindel. Storbritannien vil fortsat deltage i den fælles efterforskning af dette spor i udbyttesagen og vil også fremover bistå Danmark med efterforskningen af sagen med uændret styrke«.

Fælden klappede for partner

Guenther Grant-Klar, en af Sanjay Shahs samarbejdspartnere, gemte sig også i Dubai, ind til han i juni så sig nødsaget til at rejse til London. Her blev han anholdt og fængslet, fordi Belgien har udstedt en international arrestordre mod ham, og nu begærede ham fængslet. Belgien blev ramt af samme slags formodet svindel med udbytteskat som Danmark, blot i langt mindre grad.

Om Grant-Klar udleveres til Belgien er ikke afklaret – en domstol i London ventes at tage stilling til spørgsmålet i begyndelsen af 2020.

Sanjay Shah og hans netværk menes at stå bag påstået udbyttesvindel for mere end 8 milliarder kroner, ud af de samlede 12,7 milliarder kroner som statskassen mistede i sagen mellem 2012 og 2015. Han har flere gange afvist at have gjort noget ulovligt, men hævder, at han udnyttede et hul i den danske lovgivning.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.