Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Tre personer er dømt i en sag om at have kastet en røgbombe mod fodboldspiller Jens Stages lejlighed i Aarhus, kort efter han havde annonceret sit skifte til FCK.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Røgbombe udløser et års fængsel til skuffet AGF-fan

24-årig, der kastede røgbombe mod Jens Stages lejlighed, idømmes et års fængsel. To andre får betingede domme.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En 24-årig mand er mandag ved Retten i Aarhus idømt et års ubetinget fængsel for at have kastet en røgbombe mod fodboldspiller Jens Stages lejlighed.

To andre mænd er idømt ni måneders fængsel, hvoraf de tre måneder skal afsones, mens resten gøres betinget med vilkår om samfundstjeneste.

Alle tre er fundet skyldige i forsøg på brandstiftelse.

De er derimod blevet frifundet for at forvolde fare for menneskeliv.

De tre mænd erkendte i retten, at de kastede en røgbombe mod fodboldspillerens lejlighed natten til 14. juli.

Det var den 24-årige, der tog initiativet, fordi han var skuffet over, at Jens Stage kort forinden var skiftet fra AGF til FC København.

Meningen var at skræmme Jens Stage og sende et signal om, at klubskiftet var uacceptabelt, forklarede han i retten.

Han havde viklet en seddel om røgbomben med ordene 'I Aarhus straffes forræderi. Svin!!! Judas'.

Den 24-årige havde inden angrebet skrevet en besked til Jens Stage med en lignende ordlyd.

Anklager Jacob Gents kaldte under sine afsluttende bemærkninger handlingen for hensynsløs og meningsløs.

Vågnede ved et højt brag

Jens Stage var ikke hjemme, da angrebet skete. Men det var hans bofælle og dennes kæreste, der lå og sov i et tilstødende soveværelse.

De vågnede ved lyden af et højt brag og et vindue, der blev smadret i stuen. Manden og kvinden sprang derefter ud ad vinduet for at komme i sikkerhed.

En foreløbig opgørelse fra forsikringsselskabet viser, at der er sket skader for 225.000 kroner ved angrebet.

To 21-årige mænd oplyser via deres forsvarsadvokater, at de modtager dommen.

De er øjeblikkeligt blevet løsladt, da den del af straffen, der skal afsones, anses for at være udstået med varetægtsfængslingen.

De blev anholdt og varefængslet tilbage i august.

Den 24-årige mand oplyser via sin forsvarsadvokat, at han modtager dommen.

Retten har besluttet, at manden, der har været varetægtsfængslet siden 16. juli, kan løslades, indtil han modtager indkaldelse til afsoning.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden