0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Organisationer kritiserer, at børnetilskud ikke gives til flere, men det sker med åbne øjne ifølge beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Minister: Midlertidigt børnetilskud skal kun omfatte 0-14-årige

Organisationer kritiserer, at børnetilskud ikke gives til flere, men det sker med åbne øjne ifølge minister.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) regner trods kritik ikke med at ændre på sit lovforslag om midlertidigt børnetilskud, der skal fungere som et økonomisk plaster på såret for trængte familier, indtil et nyt system er på plads.

En række organisationer, der repræsenterer børn, kritiserer regeringens forslag, der skal førstebehandles tirsdag, fordi det ikke omfatter nok trængte familier.

Ministeren lytter til kritikken, men regner ikke med at ændre noget. Han glæder sig over, at der overhovedet kommer en håndsrækning.

»Forhåbentlig kan det være en hjælpende hånd til at få skabt noget mere stabilitet i hverdagen, indtil vi får vedtaget et ydelsessystem med bedre balancer«, siger ministeren.

I september indgik regeringen sammen med De Radikale, Enhedslisten og SF en aftale om et midlertidigt børnetilskud til familier, der modtager integrationsydelse eller er ramt af kontanthjælpsloftet.

Det undrer børneorganisationer, at forældre ifølge lovforslaget ikke længere kan få støtte, når barnet er fyldt 15 år, selv om man efter børnekonventionen og dansk lov er defineret som barn, til man fylder 18 år.

Det afviser ministeren.

»Det er, fordi det flugter med, hvornår vi uddeler børnecheck til familier. Det sker, fra man er 0-14 år, det er den samme måde, vi har skruet børnetilskuddet sammen på«, siger Peter Hummelgaard.

Personer, der er omfattet af 225-timers reglen, står ikke til at modtage tilskuddet, selv om de er økonomisk trængte.

225-timers reglen betyder, at personer, der har modtaget kontanthjælp i et år, skal dokumentere beskæftigelse i 225 timer for at beholde den fulde kontanthjælp.

Mange tusind børn får gavn af tilskuddet

Det sker dog med åbne øjne ifølge ministeren.

»Det var ikke en del af aftalen i forståelsespapiret, og langt de fleste af dem, der er omfattet af 225-timers reglen, er også ramt af kontanthjælpsloftet«.

»Det vil teknisk være meget, meget svært at identificere de enkelte personer, der er ramt af 225-timers reglen, som ikke også er ramt af kontanthjælpsloftet, så det er med åbne øjne, vi har gjort det«, siger Peter Hummelgaard.

p

Cirka 27.900 børn ventes at få gavn af tilskuddet, der er rettet mod børn i alderen 0 til 14 år.

Tilskuddet til børnefamilierne er et skattefrit beløb, der svinger mellem 550 kroner og 700 kroner per barn. Derudover får enlige forsørgere et ekstra tilskud på 650 kroner om måneden.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden