0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Pedal-Ove, der blev dømt og senere frikendt for drabet på sin hustru, er død

Ove Hansen døde lørdag.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Erik Kragh
Foto: Erik Kragh
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ove Hansen, der var bedre kendt som Pedal-Ove, blev i 1982 dømt for drabet på sin fraseparerede hustru og blev ti år senere frikendt, efter at DR i en dokumentar afslørede, at manden var offer for et justitsmord.

Poul Hansen, der er bror til Ove Hansen, bekræfter dødsfaldet over for Ekstra Bladet.

»Det er sandt. Det har været en hård dag«, siger Poul Hansen til avisen.

Han har ikke yderligere kommentarer om dødsfaldet.

Ifølge Ekstra Bladet er Ove Hansen død efter kort tids sygdom.

Ove Hansens søn, Mads Hansen, bekræfter over for TV2, at faren døde efter en slem lungebetændelse, som han kæmpede med i næsten to uger.

Kort før Ove Hansen drog sit sidste åndedrag lørdag, havde han besked til sin søn.

»Du skal bare vide én ting. Det var ikke mig, der slog din mor ihjel. Det er en anden idiot, der har gjort det, sagde Ove Hansen til sønnen«, skriver TV2.

For blot få uger siden trak sagen om Pedal-Ove, der fik sit tilnavn grundet jobbet som fritidsmusiker, endnu engang overskrifter i medierne.

Det skete oven på udgivelsen af en ny bog og en dokumentar på TV2 om den historiske drabssag.

Ove Hansens fraseparerede hustru, Brita Hansen, forsvandt 12. december 1981 sporløst. Syv måneder senere blev hendes lig fundet i havnen.

Hun var blevet kværket til døde. Hendes mand, som hun var flyttet fra, blev anholdt, sigtet og dømt for drabet.

Efterfølgende begyndte journalister fra DR at grave i sagen. Det lykkedes at få sagen for Den Særlige Klageret, som gav tilladelse til, at den skulle prøves på ny.

Ved retten kunne to vidner fortælle, at de havde set Ove Hansen på drabstidspunktet, og gav ham dermed det alibi, han manglede.

Ove Hansen fik 5,4 millioner kroner i erstatning for næsten otte års uberettiget fængsling.

Sagen blev kendt som danmarkshistoriens største justitsmord.

I en ny bog af forfatteren Michael Teschl, "Den dag Brita forsvandt", sås der dog snart 40 år efter drabet tvivl om rigtigheden af de to vidners forklaring, som var den primære årsag til frikendelsen af Ove Hansen.

Hovedpersonen betvivler selv vidnernes udsagn i det første afsnit af en tv-dokumentar om sagen, skriver Ekstra Bladet.

/ritzau/

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce