En stille gråvejrsformiddag i gården i kæmpebebyggelsen Hostrups Have ved containere proppet med byggeaffald kommer Annedorthe Kring gående med sin lille hund. En håndværker slæber på en gulvafsliber. Hun samler hunden op.
»Efter at Heimstaden har overtaget Hostrup Have, må vi ikke anskaffe os hund længere. Det er et stort tab for blandt andet ældre beboere, der har stor glæde af en firbenet ven. Der er i det hele taget kommet flere forbud, siden Heimstaden kom«.
Annedorthe Kring har undret sig mange gange over, hvad der sker. I et års tid stod omkring 100 lejelejligheder i opgangene rundt om hendes lejlighed tomme. Normalt må et lejemål ikke stå tomt længere end 6 uger.
Der er stadig ubeboede lejligheder i det, der indtil for et par år siden var Danmarks største andelsboligforening: Hostrups Have med 678 boliger og 47 erhvervslokaler.
Foreningen gik konkurs i 2016 på grund af nogle giftige swaplån for mange hundred millioner kroner. Så blev den meget store bebyggelse opkøbt for 1,7 milliarder af et Nordens største ejendomsselskaber, svenske Heimstaden.
Siden har den svenske koncern ændret andelsboligerne til lejelejligheder og haft travlt med at renovere boliger i takt med, at lejerne flyttede ud, for så at hæve huslejen. Derfor de mange gabende ubeboede boliger de sidste par år, som Frederiksberg Kommune har påtalt. Men det var svært for Heimstaden at skaffe håndværkere nok på én gang.
Heimstaden er ubestridt den mest offensive ejendomsopkøber i den danske hovedstad. 12 milliarder kroner har det svenske selskab handlet for på knap 3 år. Størstedelen er nyere ejendomme, men der er også ældre bebyggelser iblandt.
Nye tal i et notat fra Boligøkonomisk Videncenter viser, at udenlandske selskaber har stået for over 70 procent af alle investeringer i københavnsområdet de seneste 3 år.
Heimstaden har været en langt mere offensiv boligindkøber end den omdiskuterede og til tider forhadte amerikanske kapitalfond Blackstone, som har været så aggressiv, at det har fået regeringen til at varsle et lovindgreb.
Indgrebet skal rettes mod paragraf 5.2. i boligreguleringsloven, som i over 20 år har gjort det muligt, at de ellers stramt styrede huslejer i den ældre boligmasse nærmest bliver givet fri. Forudsætningen i loven er, at udlejeren renoverer hver lejlighed for mere end 250.000 kroner, og så kan huslejen ryge i vejret, når en ny lejer flytter ind.
Det har især boligminister Kaare Dybvad (S) og statsminister Mette Frederiksen (S) investeret personlig politisk kapital i at sætte en stopper for, fordi det efter deres opfattelse truer mulighederne for, at mennesker med lavere indkomster kan bosætte sig i hovedstaden.
Men det udspil, Kaare Dybvad kom med i den forgangne uge, har foreløbig sat ejendomsinvestorerne i chok. Hvor ministeren taler om et »spekulantstop«, opfatter mange i ejendomsbranchen det som et »handelsstop«. Altså at den store interesse for at eje, renovere og drive udlejningsejendomme vil kølnes brat, hvis forslaget vedtages i Folketinget.
Udspillet handler om, at en udlejer skal have ejet en ejendom i 10 år, før det kan tillades at sætte huslejen kraftigt op efter en renovering. Og at ejendommen skal op i energiklasse C.
En billig truet bolig
Annedorthe Kring er ikke glad for det, der er sket de senere år på det københavnske boligmarked med store opkøb og renovering af tusindvis af boliger med efterfølgende dyrere husleje.
Hun bor i en lejlighed på 72 kvadratmeter til 3.600 kroner om måneden. Det svarer til en kvadratmeterpris på 600 kroner om året. Det er meget billigt på Frederiksberg.
Annedorthe Kring har boet i Hostrups Have i over syv år og holder af stedet. Og den lave husleje. Men omkring hende vokser huslejerne markant, når nye flytter ind.
Hvis hun flytter, og hendes lejlighed bliver renoveret af Heimstaden, kan det svenske selskab lade huslejen stige til det tredobbelte, for huslejenævnet på Frederiksberg godkender typisk en kvadratmeterpris på 1.600-1.800 kroner i nyrenoverede lejligheder. Altså en månedlig husleje for de 72 kvadratmeter på op mod 10.000 kroner.
»Så du kan godt forstå, at jeg holder godt fast i min lejlighed, ikke?«, smiler Annedorthe Kring og holder hunden tæt ind til sig.
»Der er ingen tvivl om, at den type beboere, som har boet hidtil i Hostrups Haves ret små lejligheder – altså for eksempel enlige mødre som mig – ikke får råd til at flytte ind her i fremtiden«.
Der sker et nyt stort skift i ejendommen, efter at Heimstaden overtog os
Annedorthe Kring, lejer i Hostrups Have
Heimstaden ejes af nordmanden Ivar Tollefsen, der er berømt og berygtet i Norge. Hans portefølje af ejendomme gør ham til Skandinaviens største private ejer af udlejningsboliger og en af Norges rigeste mænd. Han er god for mere end 20 milliarder kroner.
Den sociale side af Heimstaden i Norge og Sverige, som Tollfesen gerne selv fremhæver, består i udlejning af boligbyggeri i belastede områder. Men norske medier har også anklaget Tollefsen og Heimstaden for at omgå kommunale regler, forsømme vedligeholdelse og opskruede huslejer.
Flink skurk
Lige nu er Heimstadens overtagelse af de 678 boliger ved Falkoner Allé på Frederiksberg det sagskompleks, der fylder mest i huslejenævnet på Frederiksberg. Omkring 150 sager er på vej gennem Frederiksbergs huslejenævn for blandt andet at få afklaret, hvad huslejen skal være i fremtiden.
I Lejernes Landsorganisations hovedstadsafdeling er de ikke i tvivl: Nok er Heimstaden ikke oppe i superskurkeliga med Blackstone – den svenske koncern prøver trods alt ikke at presse eller købe sine lejere ud.
»Heimstaden kan man trods alt tale med, men ellers udnytter de den danske lovgivning helt på samme måde som Blackstone. Nemlig ved at skrue huslejen så meget i vejret som muligt. Og dermed medvirker Heimstaden til, at hovedstaden bliver stadig sværere at få råd til at bo i for mennesker med almindelige indkomster«, siger direktør for LLO Hovedstaden Claus Højte.
Juridisk chef i LLO Hovedstaden Jakob Møldrup-Lakjer mener, at Heimstaden på flere punkter presser lejerne efter devisen, går den, så går den. Han finder det eksempelvis »ret bisset«, at Heimstaden har forlangt, at skader og slid på boligen tilbage i tiden som andelsbolig hænger lejeren på ved fraflytning ud i al fremtid. Sagen er nu på vej i landsretten.
Han fortæller også om Heimstadens fraflytningsrapporter, som lejerne bliver bedt om at skrive under på som en kvittering for modtagelse.