Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om Klima­bedraget

Den nu 23-årige handikappede svømmer ønsker at være annonym, og møder ikke selv op i Østre Landsret. Sagen er rejst på hendes vegne af Advokatrådet og Justitia. I landsretten vil hun være repræsenteret af sin advokat .

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kommune fjernede støtte til mentalt handikappet: I dag skal landsretten se på erstatning til landsholdssvømmer i stærkt principielt sag

Hun er elitesvømmer på landsholdet for mentalt handikappede, men da Lolland Kommune ulovligt fratog hende socialpædagogisk støtte, blev sagen taget op af Advokatrådet og Justitia. Danske Handikaporganisationer forudser flere sager mod kommuner.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hun vandt sølv og bronze ved olympiske lege for mentalt handikappede i marts i Abu Dhabi, men har svært ved at komme i mål med sin sag mod Lolland Kommune.

I marts i år afviste retten i Nykøbing Falster, at den nu 23-årig kvinde skal have økonomisk godtgørelse for en årelang periode, hvor Lolland Kommune ulovligt fratog hende den socialpædagogiske støtte, som hun var berettiget til.

I dag skal den stærkt principielle sag prøves i Østre Landsret, hvor kvindens advokat, Mads Krøger Pramming, vil forsøge at få tilkendt kvinden en godtgørelse på 150.000 kroner.

»Man kan sige det så simpelt, at her er en situation, hvor kommunen ved ikke at overholde loven, opnår en berigelse på vegne af en handikappet borger. Det, syens vi, er et problem, og det vil være vores overordnede synspunkt i det her«, siger advokaten.

Retten i Nykøbing fandt med sin afgørelse i marts, at den nuværende lovgivning ikke gav plads til at udbetale godtgørelse i denne situation, og derfor blev sagen anket til landsretten.

Det må ikke kunne betale sig at fratage svage borgere rettigheder

Vil have fokus på sagerne

Den juridiske tænketank Justitia og Advokatrådet har på vegne af den 23-årige kvinde taget initiativ til sagen mod Lolland Kommune for at få afprøvet retssikkerheden i sager, hvor kommuner træffer ulovlige afgørelser, forklarer advokat Karen Wung-Sung fra Advokatrådet.

»Det må ikke kunne betale sig at fratage svage borgere rettigheder som eksempelvis hjemmehjælp, genoptræning eller svømmehjælp. Derfor er det vigtigt, at der kommer fokus på de her sager, fordi man ikke skal tåle forringelse af rettigheder«, siger hun.

Den 23-årige svømmekvinde er synshandikappet og infantil autist, men repræsenterer Danmark på landsholdet for mentalt handikappede. Hun havde brug for socialpædagogisk støtte i en svømmehal og under landsholdssamlinger, men Lolland Kommune fjernede støtten, da kvinden fyldte 18 år, og tilbød i stedet en handikap-app til mobiltelefonen.

Ankestyrelsen afgjorde i 2016, at kvinden havde ret til støtte, og indskærpede over for Lolland Kommune, at det er »ulovligt« ikke at efterleve en »bindende afgørelse«. Senere rettede Lolland Kommune ind, men da kvinden ikke kunne få en ledsagerordning med tilbagevirkende kraft, havde kommunen i næsten tre år sparet udgiften til støtten.

Der er mange borgere, som kæmper for at få den hjælp og retssikkerhed, som de har ret til

Har lidt velfærdstab

Kvinden har ikke lidt et økonomisk tab, men advokat Mads Krøger Pramming vil have fastslået, at kommunen alligevel skal betale en godtgørelse for det velfærdstab, hun har lidt. Det er første gang, at retten skal tage stilling til en sag af den karakter, for hvad stiller man op med de sager, hvor borgeren lider et tab, som ikke kan opgøres i penge?

»Det er særlig groft, at man ikke retter sig efter en bindende afgørelse, som en overordnet myndighed træffer. Man er helt derude hvor Ankestyrelsen siger, at det er ulovligt, og så får man ikke ret alligevel. Det er et problem«, siger advokaten.

Får kvinden, som ønsker at være anonym, medhold i landsretten, håber Justitia og Advokatrådet, at det fremover kan være med til at forhindre, at kommuner kan berige sig ved ikke at give den støtte, som en borger har krav på, siger vicedirektør Birgitte Arent Eiriksson fra Justitia.

»Der er mange borgere, som kæmper for at få den hjælp og retssikkerhed, som de har ret til. Vi kan se, at mange sager bliver omgjort i Ankestyrelsen, og ledere i kommunale forvaltninger bliver fyret på grund af ulovlig sagsbehandling, som for eksempel den aktuelle sag fra familieområdet i Frederiksberg Kommune«, siger hun med hensyn til en sag om ulovlig tvangsfjernelse.

Lige så snart en kommune groft tilsidesætter sin forpligtelse, så skal der være en plaster på såret, mener Justitia.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Selv om borgeren får medhold i Ankestyrelsen, så tror jeg ikke, at de føler, at de har opnået retfærdighed, fordi de har måtte undvære en velfærdsydelse gennem længere tid, mens kommune tilsvarende har opnået en besparelse uden at det får konsekvenser. Vi ønsker at give kommunerne et stærkere incitament til at være mere påpasselige, når de afgør sager om velfærdsydelser, som ofte kan have meget stor betydning for borgernes liv«, siger Birgitte Arent Eiriksson.

Derfor er der flere mennesker med handikap, der vil komme til at gå den vej ved domstolene

Flere vil gå den vej

Sagen har stor bevågenhed i Danske Handikaporganisationer, siger formanden Thorkild Olesen:

»Det får stor betydning, hvordan landsretten fortolker det her, og jeg håber, at man får sat et punktum, så kvinden og hendes lige ikke fremover bliver fanget i det her system«, siger han.

Afspejler den her sag situationen for mange handikappede?

»I virkeligheden er der nok en del mennesker med handikap, som kunne have godt af at få afprøvet deres sager i retsvæsenet, men det er ikke den måde, vi gør det i Danmark. Vi vil gerne have, at det administrative system klarer det. Men man må bare sige, at folk føler sig mere pressede end før, så derfor er der flere mennesker med handikap, der vil komme til at gå den vej ved domstolene«.

Hvad mener du om en sådan udvikling?

»Det vil være uheldigt, for det er ikke den danske model. Vi skal helst have et system, der fungerer retssikkerhedsmæssigt inden for det sociale ankesystem. Men når det ikke fungerer, så vil det jo mere og mere komme til at ligne amerikanske tilstande. Det er der ikke nogen, der har interesse i efter min mening«, siger Thorkild Olesen.

KL ind i sagen

Lolland Kommune har ikke ønsket at kommentere sagen. Kommunernes Landsforening, KL, oplyser, at den er trådt ind på kommunens side på grund af sagens stærke principielle karakter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Tidligere har afdelingschef Niels Arendt Nielsen fra KL overfor Politiken afvist, at kommuner spekulerer i at træffe forkerte afgørelser.

»Kommunerne har ansvaret for at hjælpe borgerne og bevilliger den hjælp, som de vurderer, at borgeren har behov for og ret til. Det er ikke altid, at borger og kommune er enige om, hvilken hjælp der skal til. Men det er ikke ensbetydende med økonomiske spekulationer«.

Østre landsret afgør ikke sagen i dag. Der forventes dom i løbet af nogle uger.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden