Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om Klima­bedraget

Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

Ordlyden i et jobopslag har skabt debat. Er det i orden at påpege, at soldater kan blive nødt til at slå ihjel?

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Soldater skal kunne slå ihjel. Men det var for stærk kost i en jobannonce

Forsvaret har efter kritik ændret på et stillingsopslag, der pegede på den omstændighed, at en soldat kan være nødt til at slå ihjel.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Et jobopslag fra forsvaret har gjort opmærksom på, at en soldat risikerer at skulle slå ihjel.

Det vakte i går opmærksomhed i flere medier, blandt dem Berlingske og Kristeligt Dagblad. Men det beskriver sådan set jobbet helt retvisende, konstaterer formand Flemming Vinther fra HKKF Soldaternes Fagforening: »Det er, når dagen er omme, vor opgave«.

I jobopslaget, hvor Forsvaret søgte en kompanichef til en panserinfanteridivision i livgarden, var teksten ganske kontant: »Vi søger en kompagnichef, som er sig bevidst, at vores kernekompetence er at slå ihjel. Så råt, så simpelt og så enkelt er det«.

»Det skal man være indstillet på«

Ordlyden i jobopslaget er i dag ændret, så henvisningen til det at slå ihjel er borte.

»Jeg havde måske valgt andre ord og adresseret de ting mere i ansættelsessamtalen. Så var vi nået samme sted hen uden at skulle bruge den tid her på det«, konstaterer Flemming Vinther.

»Men der er ikke mange militært ansatte, der ikke kan afkode det. Du skal gøre op med dig selv, om du er villig til at føre opgaven igennem, hvis du står i en skarp situation. Enheden er skruet sammen til at kunne løse de opgaver, der kræver, at man anvender den ultimative vagt. Det skal man være indstillet på«.

At det giver en vis opstandelse, når en sådan sætning finder vej i et offentligt tilgængeligt opslag, bør man gøre sig klart, tilføjer soldaterformanden:

»Man skal måske lige overveje, at det ikke kun er de indviede læsere, der ser det. Så hvorfor slå sig på det?«

Over for Berlingske forsvarede oberstløjtnant Henrik Hvilsom teksten med, at det er nødvendigt at være helt klar i mælet, når der tales om opgaven.

»Hvis vi ender i krig, må sådan en person, der har jobbet, ikke være i tvivl om det krav, vi stiller – og det er, at ansøgerne skal vinde over den fjende, de står over for«.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden