0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Frygter lignende svindel: Statsrevisorer vil have undersøgt flere ministerier efter mistanke om millionsvindel i forsvaret

Den finte, som har muliggjort svindel i Forsvarets Ejendomsstyrelse, kan også finde sted andre steder, oplyser statsrevisorerne. Rigsrevisionen skal derfor lave en tværministeriel undersøgelse.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Statsrevisorerne. Fra Venstre: Britt Bager, V, Villum Christensen, LA, Henrik Thorup, DF, Klaus Frandsen, R, Frank Aaen, Enhedslisten og Flemming Møller Mortensen, S.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Problemerne med svindel i skattevæsenet. Britta Nielsens årelange udbetalinger til hestekøb og dyre ejendomme til sig selv fra Socialstyrelsen. Og nu – sigtelser for millionsvig i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.

Det har ikke haltet med sager om misbrug af offentlige midler i det danske embedsværk i de seneste år.

Men nu skal det stoppes. Statsrevisorerne siger på dagens pressemøde om svindelsagen i Forsvarets Ejendomsstyrelse, at de vil sætte Rigsrevisionen til at lave en tværgående gennemgang af, hvorvidt lignende svindelmetoder vil kunne gennemføres i andre steder i embedsværket.

»Vi har lige nøjagtigt haft drøftelsen af, at der er behov for en tværgående undersøgelse. Og vi er blevet bekræftet i, at den opgave kan Rigsrevisionen løse for os, så det vil være det, der kommer til at ske«, siger Socialdemokratiets Flemming Møller Mortensen.

Forinden havde Britt Bager fra Venstre sagt, at man var bekymret for, at lignende sager om svindel også vil kunne ske andre steder i systemet.

»Der er ingen tvivl om, at det her kan ske i andre styrelser og andre ministerier. Det er vi selvfølgelig interesserede i at få afdækket, og der har vi muligheden for at bede Rigsrevisionen om at lave en tværgående rapport«, siger Britt Bager, der undrer sig over, at flere ministerier ikke har set indad efter den store opmærksomhed på Britta Nielsen-sagen.

Samme finte, nye styrelser?

En af de ting, som Rigsrevisionen skal undersøge er, hvor mange steder i systemer der har en manglende funktionsadskillelse. Funktionsadskillelse er i bund og grund princippet om, at der skal være flere personer inde over, når der handles for statens midler.

Det sikrer, at det ikke er muligt for en enkelt person både at bestille en service, godkende bestillingen og udføre betalingen. Og eventuelt fuske med nogle af delene.