0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mand i Audi jagtet af politiet og tæt på at påkøre cyklist

En mand fra Ålsgårde kørte ifølge politiet 80-100 kilometer i timen gennem smal gade, før biljagt endte.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det kunne nemt være gået galt, da en Audi natten til lørdag kørte vildt omkring i et område ved Helsingør.

Flere patruljevogne måtte sætte efter bilisten fra Ålsgårde i Nordsjælland, der under jagten nær ramte en cyklist og endte med at køre galt.

Politiet spottede bilisten klokken 01.25, hvor han i første omgang kørte i retning mod Hornbæk og så tilbage mod Helsingør med en fart langt over det tilladte.

Efter omkring ti minutters biljagt kørte den 53-årige mandlige bilist ind i et træ, og han blev anholdt. Det fortæller vagtchef Jakob Tofte.

»Man fortsætter ind mod Helsingør, hvor man kører gennem de små gader - stadig med meget høj hastighed - inden man til sidst vælger at køre galt ind i et vejskilt og ender i et træ, siger vagtchefen.

Bilisten kom ikke noget til ved ulykken og blev efterfølgende anholdt.

Vagtchefen fortæller, at bilisten formentlig kørte 80 til 100 kilometer i timen gennem den smalle gade Sct Anna Gade i Helsingør, hvor det normalt vil være forsvarligt med en hastighed på 30 til 40 kilometer i timen.

Undervejs i biljagten var en cyklist tæt på at blive ramt.

»På et tidspunkt kører han over i modsatte vognbane og rammer en kantsten, så der slår gnister op om en cyklist, der er ved at blive ramt. Det er en cyklist, som vi stadig leder efter, siger Jakob Tofte.

Han tilføjer dog, at cyklisten ikke kom til skade ved nærulykken. Men politiet vil gerne høre, hvordan cyklisten oplevede episoden.

Jakob Tofte betegner bilistens kørsel som rigtig alvorlig, fordi det let kunne være endt galt.

»Vi ser alvorligt på det. Det er jo ikke i orden at køre sådan nogen steder. Men især, når vi bevæger os ind i et tættere bebygget område, på et tidspunkt hvor der stadig er befolket og folk færdes på gaden, er det rigtigt alvorligt, siger vagtchefen.

Manden sigtes for at køre uden førerret, spirituskørsel og for at have forvoldt fare for andres liv og førlighed. Politiet fortæller, at bilisten havde en promille på noget over det tilladte. Men det skal bekræftes af en blodprøve.

Politiet har ikke kunnet få en forklaring fra manden på, hvorfor han kørte så vildt.

»Han er ikke så meddelsom, siger Jakob Tofte.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden