Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om Klima­bedraget

Politifoto
Foto: Politifoto

Hemin Dilshad Saleh

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hemin Dilshad Saleh slap ud fra psykiatrisk afdeling: 2 mænd mistænkt for hjælp til fangeflugt er anholdt i Barcelona

To mænd på 20 og 24 år er anholdt i Spanien. De mistænkes for at have hjulpet fange med at flygte fra sygehus.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Politiet har anholdt to mænd, der er mistænkt for at have deltaget i en fangeflugt fra en psykiatrisk afdeling i Slagelse 19. november. Mændene på henholdsvis 20 og 24 år blev anholdt lørdag aften i Barcelona i Spanien.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.

Begge mænd vurderes at have været fysisk til stede under befrielsesaktionen, hvor bandemedlemmet Hemin Dilshad Saleh slap ud fra et psykiatrisk hospital.

De to mænd blev efter fangeflugten varetægtsfængslet in absentia - uden at være til stede - og internationalt efterlyst.

Hvad deres rolle helt præcis har været, ønsker politiinspektør Kim Kliver fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ikke at komme ind på.

»Med de to seneste anholdelser har vi i alt fem personer siddende anholdt i sagen. Tre sidder i udlandet, og to har vi anholdt herhjemme«.

»Det viser, at vi har en god fremdrift i vores efterforskning, og det viser, at man ikke kan gemme sig i udlandet og så tro, at man er på sikker grund«, siger han.

Anholdelserne er ifølge Kim Kliver kommet takket være godt politisamarbejde på tværs af landegrænser.

Hemin Dilshad Saleh, der blev hjulpet fri, er en ledende skikkelse i bandegrupperingen NNV. Han sad varetægtsfængslet i surrogat på den psykiatriske afdeling i Slagelse.

På et tidspunkt fik han besøg af en person, der angiveligt havde købt kage med til kaffen. Men i kageæsken lå to pistoler.

Mændene truede personalet med pistolerne, og for at understrege alvoren i truslerne affyrede de et skud ned i gulvet. Derefter lykkedes det dem at slippe ud fra sygehuset.

Saleh er mistænkt for sammen med 18 andre at have deltaget i et brutalt overfald i en frisørsalon på Nørrebro i København. Her blev to mænd - den ene medlem af den rivaliserende bande Brothas - udsat for grov mishandling.

De to mænd, der blev anholdt i Spanien lørdag, skal efter planen begæres udleveret til retsforfølgelse i Danmark. Kim Kliver ved søndag middag ikke, om de to mænd vil modsætte sig det.

»Hvis de ikke vil lade sig udlevere, skal det køre via retssystemet. Det må vi jo vente og se«, siger han.

Såfremt mændene indvilger, plejer en udlevering at kunne finde sted relativt hurtigt, siger politiinspektøren uden at gå i yderligere detaljer.

Kim Kliver kan ikke afvise, at der kommer yderligere anholdelser i sagen, oplyser han. 24-årige Hemin Dilshad Saleh er så vidt vides stadig på fri fod.

/ritzau/angearme, siger Kim Kliver i pressemeddelelsen.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden