Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om Klima­bedraget

Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

»Vi skal ikke være naive. Der er klare grænser for, hvad man kan drøfte over telefonen«, siger Jeppe Kofod

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Andre kan lytte når Danmark, Grønland og Færøerne taler sammen

Udenrigsministeren bekræfter, at det er en alvorlig hindring, at der mangler sikre linjer i Rigsfællesskabet.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der eksisterer ingen sikre direkte kommunikationslinjer mellem regeringerne i rigsfællesskabet, så beslutningstagerne i Grønland, Færøerne og Danmark kan tale fortroligt sammen uden risiko for, at fremmede magter som Kina, Rusland og USA lytter med.

Det er ifølge Jyllands-Posten tirsdag tilfældet, til trods for at Arktis er blevet udpeget som en af de største sikkerhedspolitiske udfordringer for Danmark.

Manglen på sikre linjer, som alle danske ambassader ellers er udstyret med, overrasker politikere og eksperter. Udenrigsminister Jeppe Kofod bekræfter, at det er en alvorlig hindring for kommunikationen.

»Vi skal ikke være naive. Der er klare grænser for, hvad man kan drøfte over telefonen«, siger Kofod til Jyllands-Posten.

Ministeren peger på, at de åbne linjer er en forhindring for regeringens planer om at inddrage Grønland og Færøerne mere i udenrigspolitikken.

Han oplyser, at regeringen arbejder på at 'etablere en sikker kommunikationskanal'.

»Det tager tid at etablere den nødvendige tekniske infrastruktur«, siger Kofod og oplyser, at den først ventes at virke tidligst næste forår.

Når man ikke har en sikker kommunikationskanal kunne man så ikke frygte, at andre fremmede magter vil lytte med? Er det i så fald en bekymring, du har?

»Jo, det er også derfor, at det som sagt er allerhøjeste prioritet at få etableret sikre kommunikationskanaler«, siger Kofod til Ritzau.

»Det er noget, jeg har prioriteret fra start af i mit hverv som udenrigsminister. I øvrigt er det også vigtigt at mødes ansigt til ansigt med mine kollegaer på Grønland og Færøerne«.

»Det er vigtigt, at vi kan dele viden og drøfte fælles sager i fortrolighed - både når er sammen og med sikre kommunikationskanaler«.

Seniorforsker Flemming Splidsboel Hansen fra Dansk Institut for Internationale Studier erklærer sig meget overrasket over manglen på sikker kommunikation, fordi 'mange gerne vil lytte med'.

Både i Nuuk og Tórshavn er embedsmænd og politikere nødt til at køre hen til det danske forsvar i Arktisk Kommando, når der skal kommunikeres med Danmark om hemmelige oplysninger.

Jon Rahbek-Clemmensen, lektor ved Forsvarsakademiet, fortæller, at det især i en periode med et stort fokus på Arktis er vigtigt med den interne kommunikation i Rigsfællesskabet.

»Det vil være vigtigt, at man har en fælles holdning til den udenrigspolitiske linje. Der er behov for, at man fra dansk side især har mulighed for at inddrage Grønland og Færøerne i de beslutninger, som man træffer«.

»Man er nødt til at kunne forklare, hvorfor man træffer de beslutninger, man gør«, siger han til Ritzau.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden