0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Anders Rye Skjoldjensen
Foto: Anders Rye Skjoldjensen

Inge Lise Bøvith (tv) fik Skat til at nedsætte vurderingen af hendes grund, fordi Landsskatteretten havde underkendt Skats vurdering af naboens grund. Den ret skal boligejere ikke længere have, mener regeringen. Arkivfoto.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I Brønshøj fik de nedsat skatten med hjælp fra den regel, som ministeren nu vil fjerne

Boligejere i villakvarter i Brønshøj fik nedsat vurderinger og skat, fordi der var en regel om, at alle i et område skal behandles lige. Den regel fjerner skatteministeren nu.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I efteråret 2015 måtte Skat erkende, at 200 boligejere i et helt almindeligt villakvarter i Brønshøj i flere år havde betalt for meget i grundskyld.

Skat havde skruet vurderingen af parcelhusgrundene i vejret, hvilket havde fået den årlige regning i grundskyld til at stige til mere end 50.000 kr. To af beboerne havde klaget, og da sagen nåede frem til Landsskatteretten, fik de medhold i, at Skat havde vurderet grundene 23 procent for højt.

De to parcelhusejere skulle derfor have penge tilbage, og det samme skulle de omkring 200 andre boligejere i kvarteret, fordi deres huse lå i det samme område.

Det var en ret, de havde.

En af dem, der fik skat tilbage, var Inge Lise Bøvith, der er pensionist. Hun og hendes mand var naboer til en af de boligejere, der havde klaget og fået Landskatterettens ord for, at Skat havde sat grundpriserne i området for højt.

De to grunde var helt identiske. Men det tog halvandet år og krævede en masse arbejde for familien Bøvith og de andre boligejere at få Skat til at rette sig efter Landsskatterettens afgørelse.

»De var ikke hjælpsomme. De var ikke interesserede i at ændret noget«, siger Inge Lise Bøvith.

Skat gjorde intet

Skat gjorde ikke noget for at informere de 200 boligejere i Brønshøj om, at Landsskatteretten havde underkendt vurderingerne. Det fandt beboerne kun ud af, fordi de snakkede sammen over hækken.

På villavejene talte man om, at det var »nærmest kriminelt«, at Skat ikke selv informerede beboerne og nedsatte vurderingerne, som betød, at de betalte omkring 10.000 kr. for meget i grundskyld – skat på grundens værdi.

Inge Lise Bøvith, der havde arbejdet på kontor i Københavns Kommune i hele sit arbejdsliv, havde ikke noget imod at betale den skat, hun nu engang skulle betale. Men skatten skulle være korrekt.

»Der skal jo være lighed for loven. Der må ikke være forskel på den måde, de beskatter vores ens grunde på«, siger hun.

I løbet af 2014 og 2015 henvendte hun sig fem gange til Skat og gjorde opmærksom på, at Landsskatteretten havde fastslået, at Skat havde sat grundværdierne i området for højt.

Eneste svar var, at Skat var ved at se på Landsskatterettens kendelse.

Det var først, da Politiken havde skrevet om borgerne i Brønshøj og 916 boligejere i Hørsholm, som havde fået grundvurderinger, der var 43 procent for høje, at der skete noget.

Folketingets Ombudsmand gik ind i sagen og bad Skatteministeriet og Skat redegøre for sagen.

Så reagerede Skat. Vurderingerne blev sat ned, og boligejerne fik penge tilbage.

Fordi de havde en ret til det.

Hvad forestiller de sig?

Den ret vil regeringen nu afskaffe med en af en række ændringer til ejendomsvurderingsloven fra 2017, som i disse dage behandles i Folketinget.

Ejendommene skal ikke længere være inddelt i områder – grundværdiområder – hvor der skal gælde de samme kvadratmeterpriser for grundene. Dermed vil det ikke automatisk have betydning for alle ejendommene, hvis en klageinstans eller en domstol giver en borger ret i, at Vurderingsstyrelsen har skruet vurderingerne for højt op.

I stedet skal Vurderingsstyrelsen selv skønne, om en afgørelse, der fastslår, at vurderingen har været for høj, skal have konsekvenser for andre ejendomme. Det kræver, skriver Skatteministeriet, i et svar til Folketingets skatteudvalg, at der er tale om »helt sammenlignelige forhold«.

Det vil næppe falde ud til borgernes fordel, mener Inge Lise Bøvith ud fra sine erfaringer med Skat.

»Vi måtte slås med dem i meget lang tid for at få dem til at ændre vurderingen. Så jeg har ikke nogen tillid til, at de selv vil ændre det, hvis de ikke har pligt til det«, siger hun.

»Skal de ud og vurdere hver enkelt ejendom i et område? Det er svært at forestille sig, at det vil ske«.

Ny regering, højere skatter

Hun er ikke den eneste, der har mistet tilliden til, at skattemyndighederne vil skønne rigtigt.

I oktober 2011 – netop som S-R-SF-regeringen var tiltrådt – forhøjede Skat grundværdierne i hovedstadsområdet med 49 procent i gennemsnit, selv om boligpriserne havde været faldende eller uændrede siden forrige vurdering i 2009.

Jeg har ikke nogen tillid til, at de selv vil ændre det, hvis de ikke har pligt til det

Forhøjelsen betød, at den nye regering, der havde svært ved at finde penge til sine velfærdsløfter, fik garanti for, at boligejerne kom til at betale adskillige milliarder mere i grundskyld i de følgende år.

Skat forklarede forhøjelsen med, at der var konstateret et »efterslæb« i grundværdierne, men da Politiken bad om aktindsigt i dokumenter, der dokumenterede dette efterslæb, var svaret fra Skat, at der ikke fandtes nogen dokumenter.

Vurderingen i 2011 blev af Rigsrevisionen i 2013 betegnet som den mest fejlagtige vurdering nogensinde.

I takt med at Politiken kunne beskrive de mange vilkårlige vurderinger, erkendte også den daværende finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), at der var tale om et »grundlæggende problem« med det, der er »grundstammen i ethvert demokratisk land«.

»Der skal skattesystemet opleves som retfærdigt, for ellers skrider grundlaget for samfundet«, sagde finansministeren i oktober 2015.

Men det viste sig at stå endnu værre til, end Claus Hjort Frederiksen vidste på det tidspunkt.

Det store lotteri

I Utterslev i København havde en taxachauffør i 2012 købt en ubebygget parcelhusgrund til 600.000 kr.

Hans kommende nabo havde klaget over, at Skat i 2011 havde forhøjet grundværdien for hans grund til 1,5 millioner kr., og da han under sin klagesag kunne fremvise taxachaufførens købspris, vandt han sagen.

Skat havde sat naboens grundværdi alt for højt, fastslog Vurderingsankenævnet med direkte henvisning til taxachaufførens købspris.

Men Skat afviste at nedsætte værdien af taxachaufførens grund og alle de andre grunde i området. Taxachaufføren og naboerne betaler derfor i dag stadig omkring 15.000 mere i grundskyld om året end den boligejer, der med henvisning til taxachaufførens handel vandt sin sag.

Og det var ikke kun i hovedstadsområdet, hvor Skat havde skruet grundværdierne op, at den var gal. Det samme var tilfældet for tusindvis af ejendomme rundt omkring i landet, kunne Politiken påvise efter en gennemgang af en lang række klagesager.

I Stubbekøbing boede Erik Hansen og Erik Nielsen ved siden af hinanden i et parcelhuskvarter med helt sammenlignelige grunde. Deres grunde var begge 560 kvadratmeter store og helt ens.

Erik Nielsen havde klaget over Skats vurdering af grunden i 2011, og han havde vundet sagen i ankenævnet, som nedsatte værdien fra 204.000 kr. til 100.000 kr.

Anders Rye Skjoldjensen
Foto: Anders Rye Skjoldjensen

Erik Hansen fik ikke sin vurdering nedsat, selv om naboen Erik Nielsen havde fået Skats vurdering underkendt. De helt ens grunde var ikke sammenlignelige, mente Skat. Sådan skal det være fremover, mener regeringen. Arkivfoto

Så regnede Erik i nabohuset med, at så skulle Skat da også nedsætte grundværdien for hans hus og de øvrige i området, så borgerne blev behandlet ens.

Men det skete ikke.

Den ansvarlige for Skats vurderinger på det tidspunkt, underdirektør Sanne Kjær, forklarede, at Skat ikke magtede opgaven.

Annonce

»Vi kan ikke ændre vurderingerne på alle ejendomme. Det er jo en mellemperiode, denne her, og der kommer på et tidspunkt nye vurderinger, hvor man forholder sig til, om de vurderinger, der har været i mellemperioden, har været for høje«, forklarede hun til Politiken.

Ombudsmand fik ny forklaring

Det var ikke i overensstemmelse med loven, og det var da også en anden forklaring, Skat gav, da Folketingets Ombudsmand spurgte til sagen igen.

Ombudsmanden fik den forklaring, at ankenævnets afgørelse af Skat er »vurderet til kun at have betydning for den konkrete ejendom«. Og så stoppede sagen. Ombudsmanden kan ikke selv gå ud og vurdere ejendomme.

Derfor er Erik Hansens grund i Stubbekøbing i dag stadig vurderet dobbelt så højt som nabogrunden. Seks år efter at vurderingsankenævnet har fastslået, at Skat havde sat prisniveauet for højt.

I alle årene har Erik Hansen derfor betalt en højere grundskyld end naboen.

»Men det er ikke kroner og øre, det drejer sig om. Det er en principsag«, siger Erik Hansen.

»Det skal jo være ens skatteforhold for os alle«.

Erik Hansens tillid til Skat er ikke blevet styrket.

»Den er meget negativ. Ombudsmanden har sagt, at det er forkert, og det skal rettes, men der sker ikke noget. Det hænger mig ud af halsen«, siger han.

Får skatteminister Morten Bødskov gennemført sin lovændring, vil der fremover ikke være nogen regel om, at grunde i samme område skal vurderes ens.

Hvis Vurderingsstyrelsens grundværdier er blevet underkendt af en klageinstans, vil det alene være op til Vurderingsstyrelsens eget skøn, om andre ejendomme også skal have rettet deres vurdering. Det vil kun ske, hvis de er »påvirket af helt sammenlignelige forhold«, har ministeren skrevet til Folketinget. Og det vil »bero på en konkret vurdering«, har ministeriet skrevet til Politiken.

Hverken i Brønshøj eller i Stubbekøbing har borgerne tillid til, at den vil falde ud til deres fordel.

»De har jo vist, at de er fuldstændigt ligeglade med os«, siger Erik Hansen.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?