0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Mere end 80 gravsten blev overhældt med maling på den jødiske gravplads Østre Kirkegård i Randers. Stenhuggerne Jesper ( i forgrunden) og Malene Kriegbaum samt Mikael Hansen på at udbedre skaderne.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mænd sigtet for antijødisk hærværk forbliver fængslet

Et ledende medlem af Nordfront samt en medsigtet lader sig frivilligt varetægtsfængsle yderligere fire uger.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

To mænd, der for fire uger siden blev anholdt og sigtet for at have overhældt 84 gravsten med grøn maling på en jødisk gravplads i Randers, skal forblive varetægtsfængslet yderligere fire uger.

Det oplyser Østjyllands Politi.

De to sigtede har frivilligt valgt at lade varetægtsfængslingen fortsætte, oplyses det.

Hærværket på Østre Kirkegård kom til offentlighedens kendskab 10. november.

Natten mellem 9. og 10. november var 81-årsdagen for Krystalnatten i Nazityskland.

91 jøder blev dengang dræbt, op mod 200 synagoger blev sat i brand, og 7500 forretninger blev ødelagt.

Fandt jakker og sko med pletter af grøn maling hos en af de sigtede

Betegnelsen Krystalnatten henviser til de store mængder af glas fra knuste butiksruder, der lå i natten og glimtede som krystaller.

De to sigtede nægtede sig begge skyldige, da de blev fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Randers 13. november.

Af hensyn til den videre efterforskning blev dørene lukket under retsmødet, så pressen ikke kunne høre de sigtedes forklaringer.

Dommer Marianne Sonne konkluderede efter forhøret, at der var begrundet mistanke om, at de to er skyldige i de rejste sigtelser.

Der er blandt andet fundet jakker og sko med pletter af grøn maling hos en af de sigtede.

Desuden er der fundet maling og en pensel samt balloner med rester af maling.

Ud over hærværk er de to mænd sigtet efter straffelovens paragraf 266b, den såkaldte racismeparagraf.

Det er politiets opfattelse, at hærværket er begået for at nedværdige eller forhåne en bestemt befolkningsgruppe.

Hærværket har ifølge sigtelsen samlet set udløst skader for cirka 100.000 kroner.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts