0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Børnefamilier fra Sjælsmark skal flytte til Avnstrup i Lejre

Regeringen har besluttet at flytte børnefamilier fra Udrejsecenter Sjælsmark til Center Avnstrup i Lejre.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Hartmann Schmidt
Foto: Jens Hartmann Schmidt
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Børnefamilier fra Udrejsecenter Sjælsmark skal flytte til Center Avnstrup i Lejre Kommune.

Det oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet i en pressemeddelelse.

Center Avnstrup fungerer i dag som hjemrejsecenter, hvor der indkvarteres afviste asylansøgere.

Fra foråret 2020 vil det kun fungere som center for børnefamilier uden lovligt ophold i Danmark.

Løsningen kommer i kølvandet på en politisk forståelse mellem regeringen og støttepartierne, der i november blev enige om, at børnefamilierne på Sjælsmark skulle tilbydes at flytte ud senest i april 2020.

»Vi sagde før valget, at der er behov for at skærme børnene noget bedre. Det gør vi nu«, siger udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i pressemeddelelsen.

»Først og fremmest ved fremover at tilbyde vuggestue og styrke børnehave og fritidstilbud, ligesom børnene ikke mere skal bo bag et hegn. Men vi skal også være ærlige over for hinanden«.

»Vi vil stadig se børn, der har det svært. Ikke på grund af dagens beslutning, men på trods af den. Sådan vil det være, så længe forældrene ikke følger myndighedernes afgørelse om at rejse hjem«.

Der kommer ikke til at bo enlige på centeret.

De beboere, der i dag bor på Center Avnstrup, og som ikke er i målgruppen for det kommende udrejsecenter, vil blive flyttet til et af Udlændingestyrelsens øvrige indkvarteringssteder.

Røde Kors satte gang i flytning

Hos støttepartierne er der kun glæde over den nye placering.

»Jeg er rigtig, rigtig glad for, at det bliver på Sjælland, så de ikke skal flytte for langt«, siger Enhedslistens udlændingeordfører, Rosa Lund.

Også Radikale Venstres udlændingeordfører, Andreas Steenberg, bifalder planen.

»Jeg er helt sikker på, at de her børnefamilier nu får en bedre hverdag. Det har været uværdigt, det der har foregået på Sjælsmark«, lyder det.

Det var en rapport fra Røde Kors, som for alvor satte fokus på vilkårene på Sjælsmark.

Den viste blandt andet, at over halvdelen af børnene har det så dårligt, at de kunne få en psykiatrisk diagnose.

Tidligere på året vakte det stor forargelse på sociale medier og blandt de røde partier på Christiansborg, at en femårig dreng på Sjælsmark blev nægtet at få kogt broccoli eller kartofler i centrets cafeteria.

En regel om, at beboerne ikke måtte spise mad på deres egne værelser, har også fået kritik.

Den regel ændrede Tesfaye i sommer, så beboerne kunne hente mad og spise maden med familien på deres værelser.

Det er Røde Kors, som har opgaven med at drive Center Avnstrup til og med 2020. Herefter skal den i udbud.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts