Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om Klima­bedraget

Mand melder sig selv i sag om drab på 23-årig i Birkerød

En 23-årig mand døde efter knivstik torsdag. 20-årig har meldt sig selv og mistænkes for involvering i drab.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En 20-årig mand har tidligt lørdag morgen selv henvendt sig til politiet i sagen om drabet på en 23-årig mand i Birkerød torsdag aften.

Det oplyser Nordsjællands Politi på Twitter.

Manden henvendte sig til politiet lørdag morgen klokken 05.00.

Han er nu anholdt og mistænkt for at være involveret i knivdrabet og vil blive afhørt i løbet af dagen. På den baggrund vil politiet vurdere, om han skal kræves varetægtsfængslet.

I drabssagen har politiet tidligere anholdt flere mænd, men flere er løsladt igen.

En 21-årig mand blev natten til torsdag anholdt i sagen, men han blev løsladt igen, da efterforskningen viste, at han ikke havde noget med drabet at gøre.

Til gengæld blev en 27-årig mand, der også blev anholdt i forbindelse med drabet, fredag varetægtsfængslet i to uger.

Han sigtes for at have været i besiddelse af et skarpladt skydevåben, der blev fundet tæt på gerningsstedet. Det har ikke været muligt at få oplyst, hvordan han forholder sig til sigtelsen, eller om han kærede afgørelsen til landsretten.

To andre mænd, der også blev fremstillet i grundlovsforhør fredag for ulovlig våbenbesiddelse, blev løsladt af retten.

Det var torsdag aften klokken 19.23, at politiet fik en anmeldelse om en mand, der lå hårdt såret af knivstik ud for Birkerød Skole på Birkerød Parkvej. Klokken 21.05 afgik det 23-årige offer ved døden.

Efterforskningen viste, at manden var blevet stukket ned i nærheden af Rema 1000 omkring halvanden kilometer fra det sted, hvor han blev fundet.

Om den 23-årige selv fik transporteret sig hen til skolen, eller om han har fået hjælp, vides ikke.

Efter drabet fandt politiet et skarpladt skydevåben i en hæk på Birkerød Parkvej tæt på det sted, hvor den 27-årige og de to andre mænd blev anholdt.

Politiet mener, at motivet til drabet skal findes i en intern konflikt i det kriminelle miljø. Det fortalte politiet i en pressemeddelelse fredag.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden