0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Udflytningen var Venstres politik, og mit ønske om at stoppe udflytningen af De Økonomiske Råd blev bremset i regeringens koordinationsudvalg, siger den daværende økonomiminister, Simon Emil Ammitzbøll-Bille, i dag.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hævet over enhver tvivl: Tidligere minister indrømmer stor fejl ved udflytning

Simon Emil Ammitzbøll-Bille indrømmer nu, at det var en stor fejl at udflytte De Økonomiske Råds sekretariat til Horsens. Den afgående overvismand, Michael Svarer, siger, at udflytningen har spillet en rolle i hans fratræden.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det var en klar fejl at flytte De Økonomiske Råds sekretariat (Dørs) fra København til Horsens. Sådan lyder det fra Simon Emil Ammitzbøll-Bille, der som økonomi- og indenrigsminister trodsede massiv kritik fra ind- og udland i 2018 og flyttede de økonomiske vismænds sekretariat vestpå.

»Det er i dag hævet over enhver tvivl, at det var en dårlig ide at udflytte De Økonomiske Råds sekretariat. I sådan en situation er det bedst at indrømme, at det har vist sig at være en dårlig ide, og derfor mener jeg, at man bør gøre beslutningen om«, siger Simon Emil Ammitzbøll-Bille i et interview med Politiken.

»Konsekvenserne af udflytningen har vist sig at være større, end vi forventede. Vi forventede, at der kunne komme forsinkelser i udgivelserne, men at man skulle aflyse en vismandsrapport er en større konsekvens end det, vi forventede«, siger Ammitzbøll-Bille, der var økonomi- og indenrigsminister fra 2016 til 2019 for Liberal Alliance.

Rapport aflyst for første gang i knap 60 år

Advarslerne var rungende og talrige fra ind- og udland, da den tidligere VLAK-regering i begyndelsen af 2018 besluttede at flytte Dørs fra hovedstaden.

Det var et historisk angreb på uafhængigheden af den finanspolitiske vagthund, og som konsekvens ville institutionen miste både muskler og tænder, lød forudsigelserne.

EU’s finanspolitiske råd og OECD’s netværk af finansielle vagthunde kritiserede regeringen for at underminere institutionens selvstændighed, som Danmark har skrevet under på at beskytte i EU’s finanspagt.

Siden har de forudsete problemer materialiseret sig. Allerede i løbet af 2018 måtte De Økonomiske Råd udskyde og nedbarbere økonomiske analyser. Og på grund af de affødte og fortsatte rekrutteringsproblemer har de økonomiske vismænd senest besluttet at aflyse forårsrapporten 2020. Det er første gang siden oprettelsen i 1962, at institutionen må aflyse en af de to årlige analyser af dansk økonomi.

»Det store antal opsigelser kombineret med rekrutteringsmæssige udfordringer i Horsens har naturligt påvirket sekretariatets mulighed for at løfte de opgaver, som er nødvendige for formandskabets virke«, lyder det i et brev 11. december fra sekretariatsdirektøren til de i alt 26 medlemmer af Det Økonomiske Råd.

Forsøgte at stoppe udflytningen i regeringsudvalg

Simon Emil Ammitzbøll-Bille fortæller, at han i løbet af foråret 2018 faktisk indså problemets omfang og forsøgte at omgøre beslutningen i regeringen.

»Det er ikke nogen hemmelighed, at det var Venstre, der ville have den anden udflytningsrunde skrevet ind i regeringsgrundlaget. Jeg står selvfølgelig på mål for, at regeringen har truffet de beslutninger, og at jeg har været minister for det. Men der kom en kritik i løbet af processen. Den håndterede jeg i første omgang ved at sige ja til at lave et satellitkontor i København (med fem medarbejdere, red.). Og senere prøvede jeg faktisk i regeringens koordinationsudvalg at få omgjort beslutningen. Men uden held«.

Så da tiøren faldt for dig, kunne du ikke komme igennem med ønsket?

»Beslutningen var jo truffet, så der skulle være opbakning til at lave den om, og det var der ikke. Jeg tror, at man var for bange for at starte en dominoeffekt blandt de øvrige institutioner; de kunne komme under et større pres for ikke at flytte alligevel«, siger Ammitzbøll-Bille.

Ville have rykket Danmarks Statistik

Der udgik en befaling i forbindelse med den anden udflytningsrunde til alle ministerier om at udpege institutioner, som var egnet til at rykke ud af hovedstaden. Den daværende økonomiminister fortæller, at han og ministeriets udgangspunkt var at holde fingrene fra vismandsinstitutionen i København.

»Jeg kan sige, at jeg oprindelig pegede på Danmarks Statistik, fordi vi havde øje på at flytte det til et sted omkring hovedstadsområdet og dermed kunne beholde medarbejderne. Men det viste sig, med det tidsperspektiv man ville have for udflytningen, at det ikke kunne lade sig gøre. Og da der jo ikke var særlig mange institutioner under Økonomi- og Indenrigsministeriet, så skulle vi ligesom prøve at finde på noget andet – for nu at sige det, som det er. Og som det blev forelagt, kunne man flytte Dørs ud uden at få de konsekvenser, som vi ser nu«.

Overvismand: Har spillet ind i mit farvel

Onsdag kom det frem, at overvismand, Michael Svarer, træder tilbage efter syv års virke i formandskabet. Han har været arg kritiker af VLAK-regeringens beslutning, og i 2018 åbnede han for muligheden for at stoppe som konsekvens af udflytningen.

Han lod sig dog overtale til at blive på broen og forlængede derfor sin kontrakt med tre år. Men nu vælger han så at træde tilbage. Til Politiken siger han, at beslutningen som sådan er udramatisk og logisk, men han medgiver også, at udflytningen har spillet en rolle.

»Sidste år, hvor det hele sejlede, var det ikke hensigtsmæssigt at skifte ud, for der var behov for kontinuitet. Nu er vi så et år senere, og det er ikke sådan, at det går særlig fremragende, men der er lidt mere ro på. Samtidig har de andre i formandskabet nu en tilpas stor anciennitet«, siger Michael Svarer.

Men havde du fortsat, hvis ikke det var for udflytningen?

Annonce

»Det er svært at sige, for nu har udflytningen jo været der. Det er en møgsituation med den udflytning, og det gør, at vores fokus - den faglige sparring, den faglige udvikling og analyse af dansk økonomisk politik - bliver nedprioriteret i forhold til alle mulige andre ting. For mig er det sjove ved opgaven det faglige, og når det fylder mindre, er det selvfølgelig mindre sjovt. Men selv hvis udflytningen ikke havde været der, skulle jeg jo have stoppet på et tidspunkt. Selvfølgelig betyder udflytningen noget for mine samlede betragtninger, men det er altså også et relativt hårdt bijob og ikke et fuldstændig unaturligt tidspunkt at stoppe på«, siger Michael Svarer, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet.

Han undrer sig over, at den ansvarlige ressortminister nu fortæller, at han faktisk internt advarede mod udflytningen.

»Hvis det så er Lars Løkke, der stod bag, vil det være interessant at høre, hvorfor han mener, at institutionen skulle udflyttes, når hans ressortminister nu advarede imod det. Så kan det være en rent politisk tilgang om at være imod institutionen, men så burde man mande sig op og sige det. Det er simpelthen så dum en beslutning, og ja, jeg er selvfølgelig inhabil. Men hvis man vil have en institution som vores, så skal den kunne levere på højeste klinge, og kan den ikke det, så er den ikke relevant. Det er faren, og hvorfor man har haft lyst til at tage den risiko er uklart for mig«, siger Michael Svarer.

1. februar overlader han posten som overvismand til Carl-Johan Dalgaard, økonomiprofessor ved Københavns Universitet.

Dumstædighed skal man holde sig fra

Simon Emil Ammitzbøll-Bille har ikke i processen registreret et politisk ønske fra nogen om at stække den finanspolitiske vagthund, der fra tid til anden kritiserer den danske regerings økonomiske beslutninger.

»Det har ikke været mit indtryk, at nogen har haft det ønske. Og det argument om, at det var et angreb på institutionens uafhængighed byggede på en præmis, som jeg stadig er uenig i. Oprindelig var det jo også en politisk beslutning at placere institutionen i København. Men det relevante i kritikken var, at det ville give problemer med at gennemføre institutionens opgaver. Det er et reelt problem, udflytningen har vist sig at være en fejl, og derfor må vi gøre beslutningen om. Vedholdenhed er en god egenskab, men stædighed, grænsende til det dumstædige skal man holde sig fra«, siger Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

Siden sin tid i regeringskontorerne har han forladt Liberal Alliance og i stedet dannet partiet Fremad. I Folketinget er han efter farvellet til LA løsgænger.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…
  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (1): Hippier, rock med rock på – og kunsten at score en kasse bajere
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (1): Hippier, rock med rock på – og kunsten at score en kasse bajere

    Henter…

    Tag med på en lydrejse til Roskilde Festival i dette første afsnit af musikpodcastserien ’Roskilde i hjertet’, som fortæller om de første årtier: 1970’erne og 1980’erne. Hør første afsnit her.