0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Klima-kontor viste sig at være undertøjsbutik: Danske virksomheder blev snydt af falsk klimakompensation

Firmaer betalte for reducere deres CO2-udledning via et træplantningsprojekt i Uganda, men blev snydt, siger eksperter. Projektets hovedkontor er en undertøjsbutik, og de klimakreditter, der blev solgt, er ikke autoriserede.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Flere selskaber forsøger i disse år at profitere på, at et stigende antal danskere vil kompensere for deres CO2-udledning.

Men flere virksomheder er blevet snydt, da de ville reducere deres CO2-udledning gennem et træplantningsprojekt i Uganda.

Det kan Politiken afsløre efter at have undersøgt forretningsmetoderne hos en stribe selskaber under navnet Our Climate og klimaregistret CO2.com.

Undersøgelsen af Our Climate og CO2.com viser, at kunderne blev garanteret, at træplantningen var verificeret og registreret i et »globalt klimaregister«. Og at træerne, som trækker CO2 ud af atmosfæren, således leverede en CO2-reduktion, som kunne bruges til at kompensere for danske virksomheders udledning af drivhusgasser herhjemme.

En af Danmarks største kisteproducenter, Fuglebjerg Kistefabrik, købte for 17.500 kroner plus moms et certifikat, som garanterede, at virksomhedens årlige CO2-udledning blev reduceret.

Men træprojektet i Uganda er ikke verificeret af en uafhængig tredjepart, og det såkaldt »globale klimaregister« var i stedet en hjemmeside med tilknytning til folk bag Our Climate.

»Det er det værste, jeg nogensinde har hørt om på klimakompensationsmarkedet«, siger projektchef i Niras Morten Pedersen, som de seneste 20 år har beskæftiget sig med klimakreditmarkedet.

Han er en af flere eksperter, som Politiken har forelagt baggrundsmateriale, screendumps fra hjemmesider og billedmateriale fra sagen. De er ikke i tvivl: Kunderne er blevet snydt. Selv om det fremgår af certifikatet, at en virksomhed som Fuglebjerg Kistefabrik har reduceret sin CO2-udledning, så kan man ikke stole på løftet, siger eksperterne.

Projektchef Morten Pedersen kalder det »en meget kritisabel sag«.

»Når den samme personkreds, som udvikler projektet, samtidig verificerer det, er det imod alle grundlæggende principper for, hvordan man udvikler CO2-projekter«, siger Morten Pedersen.

Samme vurdering har økonomiprofessor og tidligere formand for Klimarådet, Peter Birch Sørensen.

»Det er ret rystende og stærkt vildledende. Som jeg ser det, er de virksomheder, som har købt klimakompensationen, blevet taget grundigt ved næsen. Det er falsk markedsføring. Af hensyn til deres eget renommé burde køberne tage skridt til at få standset det her«, siger han.

Det er samtidig en historie om halve sandheder og ukorrekte oplysninger. Da Politiken besøgte adressen, som angiveligt skulle huse Our Climates kontor i Ugandas hovedstad, Kampala, var der ingen, der kendte til klimavirksomheden. Lokationen rummede i stedet en bh-forretning i et indkøbscenter.

Den danske forretningsmand Peter Alexander Lexander, som også var en del af søndagens afsløringer i Politiken om salg af 2,5 millioner værdiløse klimakreditter, er tæt involveret i sagen.

På CO2.com figurerede Lexander indtil for nylig med billede og navn som en af »drivkræfterne bag det hele« og som en del af Ourclimate.org, der står for træplantningen i Uganda. Efter at Politiken er begyndt at grave i sagen, er flere hjemmesider blevet ændret eller lukket ned.

Peter Alexander Lexander siger, at han ikke ejer CO2.com. Men indtil marts 2019 var han opført som ejer af selskabet Gigacenter, som designede, udviklede og vedligeholdt CO2.com. Derefter blev selskabet overdraget til hans marokkanske ekskone.

I et interview fortæller han, at træerne fra plantagen ikke er verificeret af en uafhængig tredjepart, og at de således ikke kan bruges til CO2-kompensation.

»Man kan kun bruge det som markedsføring. Intet andet«, siger han.

Man kan ikke bruge det som klimakompensation?

»Aldrig«, siger han.

Eksperterne mener, at sagen er et symptom på, at markedet for klimakreditter er totalt ureguleret.

Annonce

»Der er ikke nogen overordnet regulering af CO2-markedet på nationalt og internationalt plan. Derfor kan folk med denne type ideer agere på markedet. De har udnyttet en svaghed i systemet, men er også gået langt over grænsen for, hvordan man kan agere på markedet«, siger projektchef Morten Pedersen fra Niras.

Peter Birch Sørensen er enig. Han efterlyser statslig regulering på internationalt plan.

»Vi står i en nødsituation, hvor vi har brug for at få nedbragt de globale udledninger med alle tilrådeværende midler. Og hvis der ikke sker en troværdig verificering af, at denne type projekter rent faktisk bidrager med ekstra reduktioner, så risikerer det i sidste ende at skade klimaet«, siger Peter Birch Sørensen.

Fuglebjerg Kistefabrik ønsker ikke at stille op til et interview om sagen. Efter Politikens henvendelse har kistefabrikken indstillet samarbejdet med Our Climate og i stedet indgået en aftale med organisationen Plant et Træ.

»Vi har kun ønsket at gøre noget godt for klimaet. Vi ønsker ikke at kommentere yderligere«, lyder det i en skriftlig kommentar fra virksomhedens bogholder.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?