0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Politiet forventer nye uroligheder med fyrværkeri på Nørrebro fredag

Torsdag aften blev der affyret fyrværkeri på Nørrebro. Rent held, at ingen kom til skade, siger politiet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Emma Sejersen
Foto: Emma Sejersen

Torsdag aften blev der affyret fyrværkeri på Nørrebro. Det var rent held, at ingen kom til skade, lyder det fra politiet.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Københavns Politi forventer nye uroligheder med fyrværkeri på Nørrebro fredag aften.

Det oplyser vagtchef Henrik Stormer ved Københavns Politi.

»Jeg har ingen forventninger om, at det skulle stoppe«, siger han tidligt fredag morgen.

Henrik Stormer oplyser, at politiet ikke vil sætte flere betjente ind i gadebilledet af den grund.

»Vi var heldige med, at vi havde mandskab nok til at klare det torsdag aften, da der ikke skete andet stort i det tidsrum«, siger Henrik Stormer.

Flere steder på Nørrebro i København blev der torsdag aften skudt med fyrværkeri mod busser, taxaer og personer.

Ingen kom til skade, men det var rent held, mener Københavns Politi.

»Det ser voldsomt ud. De skyder efter hinanden, og de skyder efter forbipasserende, fodgængere og biler. Jeg er lige ved at sige, at alt med en puls på Nørrebro er i risikozonen«, sagde Henrik Stormer torsdag aften.

Jeg er lige ved at sige, at alt med en puls på Nørrebro er i risikozonen

Affyringer og kast med fyrværkeri har ifølge vagtchefen stået på både onsdag og torsdag aften.

Opfordring til forbipasserende: Brug den sunde fornuft

Politiet var torsdag aften til stede på Nørrebro, hvor særligt området omkring Den Røde Plads, Esrumgade, Fredensborgade og Lundtoftegade var ramt.

»Vi prøver med større indsatser at dæmme op for det derude ved tilstedeværelse. Vi prøver at registrere dem, vi kan få fat i«, sagde Henrik Stormer torsdag aften.

En person er anholdt for at have slået en politibetjent. Personen skal afhøres fredag.

Politiet tilbageholdt tidligere torsdag seks personer. De er alle løsladt igen.

Ifølge politiet har der været tale om grupper på 20-30 personer, der skød mod hinanden og andre med fyrværkeri.

Politiet har i øjeblikket ingen specifikke opfordringer til borgere i området, men vagtchefen siger dog:

»Folk må bruge deres sunde fornuft. Hvis de kan se, at der står ti mennesker og skyder vildt omkring sig med fyrværkeri, skal man selvfølgelig lade være med at insistere på at gå forbi«, siger han.

Klokken 00.30 natten til fredag meldte politiet, at urolighederne var stilnet af.

ritzau

Annonce