0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Avisledere: Mette Frederiksen glemmer de gamle og klimaet

Mette Frederiksens nytårstale boblede af indignation ifølge Politiken. Jyllands-Posten mener, at hun talte udenom.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Philip Davali/Ritzau Scanpix
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mette Frederiksens (S) første nytårstale som statsminister, hvor et af hovedbudskaberne var at sikre alle børn og unge en tryg opvækst og få bugt med negativ social arv, får en blandet modtagelse i avisernes lederspalter.

»Mette Frederiksens kærlighed til vores velfærdsstat kræver mere end at stille sig på de svage børns side. Det vil alle være med til«, skriver B.T. i sin leder.

»Den store og krævende politiske opgave bliver at skaffe reel og ordentlig velfærd for de svageste, og her er den største udfordring de mange gamle, der bliver behandlet for ringe.

Jyllands-Posten mener, at Mette Frederiksen »kørte videre« i sporet fra valgkampen og talte »udenom«.

»Mette Frederiksen må føle sig meget sikker på sig selv og sin parlamentariske situation. Hendes metode i det første halve år ved magten har især været at sparke tunge beslutninger til hjørne. Regeringen vil passe på Danmark, siger hun. Tak for det, men hvad indebærer det?«

Berlingske efterlyser også flere håndfaste udmeldinger fra statsministeren, som ifølge avisen talte i »brede vendinger«.

» Borgerne har stadig ikke fået konkrete svar på, hvad S-regeringen vil. Hverken når det gælder pensionsalder, klima, politi, sundhed eller kommunal udligning. De fik heller ikke mange svar i Mette Frederiksens første nytårstale«, står der i avisens leder.

Væk var den store klimatale?

Information ærgrer sig over, at Mette Frederiksen ikke benyttede lejligheden til at holde en stor »klimatale for den danske befolkning«.

»Til at forklare, at vi står over for politiske forandringer, som kommer til at koste noget ekstraordinært, som kræver store investeringer, og forudsætter, at vi er klar til at gentænke vores privilegier«, skriver avisen.

»Men den tale holdt Frederiksen ikke. Hun brugte den på at præsentere sig selv og sine mærkesager for borgerne«.

Politiken roser Mette Frederiksen for at holde en tale, der »boblede af social indignation«.

» For alle, der har været i tvivl om, hvad Mette Frederiksen vil med Danmark, blev der i nytårstalen givet et klart svar, selv om svaret var renset for konkrete politiske udspil. Ikke noget med hurtige politiske slagtilbud eller opremsninger af de gode viljer fra regeringsprogrammet«.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce